Mod en mere klimavenlig fremtid med Yara

Fra 1880 og til i dag er der i gennemsnit blevet 1,2 grader varmere på jorden. I Danmark er temperaturen i samme periode steget med 1,4 grader. Klimaforandringerne har en stor betydning for os alle, men især for landbruget er dette mange steder i verden en stor udfordring. For Yara har klimaudfordringerne været i fokus igennem mange år og nye tiltag bliver løbende bragt på banen.

Problem og løsning på samme tid

Jordbrug står for omkring 25 procent af verdens samlede udslip af klimagasser. 50 procent afdette kommer fra omlægning af jordområder, hvor især afskovning og fældning af regnskov spiller en central rolle.

Med en samtidigt voksende verdensbefolkning skal der i fremtiden dyrkes mere pr. hektar end nogensinde tidligere for at brødføde alle og minimere den voksende ulighed. Dette stiller store krav til landbrugets effektivitet og klimaaftryk i fremtiden.

Skib — Klimaforandringerne kræver fokus på mere effektiv og klimavenlig fødevareproduktion i fremtiden. Yara har igennem flere år arbejdet med energieffektivitet, katalysatorrensning og gødningsstrategier for effektiv gødskning. Udviklingen vil i de kommende år tage fart og Yara ser denne udvikling som en mulighed for
at udvikle fremtidens gødningsproduktion.

Effektiv og klimavenlig produktion

Produktionen af gødning er en energikrævende proces og som en af verdens største gødningsproducenter, tager Yara et aktivt ansvar i at nedbringe udledningen af CO2. I gødningstyperne, som sælges på det danske marked, er ammoniumnitrat den fremtrædende kvælstofform. I produktionen af ammoniumnitrat benyttes salpetersyre og ammoniak og i disse processer udledes kuldioxid og lattergas.

Lattergas er en 296 gange stærkere drivhusgas end kuldioxid og er en af de helt store klimasyndere. Yara har udviklet en katalysatorteknologi, som gør det muligt at rense lattergas fra produktionen. Dette betyder, at 90 procent af lattergassen omdannes til frit kvælstof. Produktionen af ammoniumnitrat uden katalysatorrensning udleder cirka 7,1 kg CO2-ækvivalenter pr. kg. N*.

Katalysatorteknologi

Med katalysatorrensning reduceres produktionen til cirka 3,7 kg. CO2-ækvivalenter pr. kg. N*. Denne reduktion svarer til næsten 50 procent. Dette betyder, at Yara gødning, som sælges i Danmark, har et reduceret udslip på cirka 360.000 ton kuldioxid om året. Hvis dette sættes i perspektiv til den samlede udledning fra dansk landbrug, som Aarhus Universitet i 2014 anslog til 10,5 millioner ton CO2-ækvivalenter, svarer det til en samlet reduktion på lidt over 3 procent.

CO2-forbrug i dansk planteavl

For at sætte tallene i perspektiv er det muligt at udregne et CO2-aftryk
baseret på de input, der anvendes i den enkelte produktion. Forskellige redskaber kan benyttes til denne udregning og Yara har været med til udviklingen af Cool Farm Tool, som er en online udregner til beregning af drivhusgasser i landbruget. Ser man nærmere på en dansk afgrøde som for eksempel maltbyg, illustreres det herunder, hvor meget CO2 en Yara gødning udleder kontra en russisk produceret gødning.

CO2 udslip — Begge eksempler er baseret på maltbyg med udbytte 6,8 ton pr. ha og med kort transport til marken. Begge gødningstyper er bredspredt med 3 sprøjtninger (vækstregulering + insekticider, fungicider og herbicider). Marken er sået, pløjet, harvet, gødet, sprøjtet af tre omgange, høstet og til sidst er der presset halmballer. Eksemplet er baseret på tal fra et enkelt landbrug, uden tørring, transport væk fra landbruget og uden vanding.

Yara-gødning reducerer CO2-aftryk med 30% i maltbyg

Som CO2-beregningen ovenfor viser, udgør gødningsproduktionen (den mørkebrune del af grafen) en stor del af den samlede udledning. Dette betyder også, at produktionen af gødning uden katalysatorteknologi udleder 1160 kg CO2-ækvivalenter, hvilket er over dobbelt så meget CO2 som den gødning med katalysatorteknologi (537 CO2-ækvivalenter pr. hektar).

Sammenlagt betyder brugen af Yaras katalysatorproducerede produkter en reduktion fra 2051 kg. CO2-ækvivalenter til 1428 kg. CO2 ækvivalenter pr. hektar maltbyg. Reduktion svarer i dette tilfælde til en total besparelse på omkring 30 procent.

Høj kvælstofeffektivitet mindsker udledning

Udslippet af drivhusgasser i marken er i dag større end fra produktionen (jvf. figur 1). Det er først og fremmest lattergas, som frigøres i marken. Vi kan mindske udslippet gennem høj kvælstofeffektivitet. Dette gøres bedst ved at tilføre de mest effektive produkter og strategier
i hver enkelt afgrøde. Herudover bør tilgængelige beslutningsstøtteværktøjer, som for eksempel Yara N-Tester BT, Yara N-Sensor og Atfarm, anvendes i højst mulig grad for at opnå den bedste kvælstofeffektivitet.

vandløb — MED EN VOKSENDE VERDENSBEFOLKNING skal der i fremtiden dyrkes mere pr. hektar for at brødføde alle og minimere den voksende ulighed. Dette stiller store krav til landbrugets effektivitet og klimaaftryk i fremtiden.

Grøn gødning

I Yara arbejdes der på forskellige projekter målrettet gødningsproduktion ved hjælp af vedvarende energi. Projektet ”Green Nitrates Platform” har en målsætning om at producere grøn kvælstof baseret på brint fra grøn energi gennem elektrolyse. Grøn energi kan komme fra udnyttelse af sol, vand eller vind. Et af de konkrete projekter, der nu arbejdes på, er at udnytte vandenergi på Yaras fabrik i Porsgrunn i Norge.

Ved at benytte en ny generation af elektrolyseenheder vil det være muligt at producere 1 procent af fabrikkens brint ved hjælp af grøn energi. Det nye samarbejde er i samråd med NEL Hydrogen, som er en global virksomhed med fokus på bæredygtig produktion af brint. Projektet forventes at starte op i 2022.

Selvom der lige nu foregår mange spændende projekter og intensivt udviklingsarbejde inden for området, kræves der fortsat store forbedringer af de nuværende produktionsteknikker, før dette resulterer i grøn gødning, som kan tilbydes markedet.