Sådan gødskes kartofler på let sandjord

Intet overlades til tilfældighederne i kartoffelmarkerne på Kjargaarden I/S ved Ikast, hvor der i år har været dyrket ikke mindre end 640 hektar kartofler.

Heraf er de 505 hektar melkartofler til Karup Kartoffelmelfabrik Amba. 85 hektar leveres som pulverkartofler til KMC i Brande. Hertil kommer 50 hektar læggekartofler til eget brug.

– Helt overordnet set så gødsker vi vores kartofler efter hvilken kartoffelsort, der er tale om, samt efter jordtypen og jordens indhold af næringsstoffer, siger Jørn Willumsen fra Kjargaarden I/S.

– Vi har kartofler hvert 3.-4. år. Hver gang vi skal have kartofler, tager vi jordprøver ved hjælp af GPS, fortæller han. Herefter tildeler vi kali og kalk efter tildelingskort. Vi giver typisk 240 kg kali pr. hektar, lyder det fra den midtjyske kartoffelavler.

YaraMila som basis

Inden kartoflerne lægges, placeres der imellem 350 og 500 kg YaraMila 14-3-15 pr. hektar. Ved lægningen bejdses læggekartoflerne med bejdsemidlet Maxim. – Læggekartoflerne placerer vi fem centimeter over gødningsstrengen, og i samme arbejdsgang tildeler vi cirka 60 kg flydende ammoniak pr. hektar, fortæller Jørn Willumsen.

I øvrigt gødskes kartoflerne på Kjargaarden med cirka 20 ton afgasset gylle - plus 2,5 ton protomelasse pr. hektar. Protomelasse er et biprodukt fra kartoffelmelsproduktion.

– Vi dyrker pløjefrit, men gødningsnedfælderen løsner jorden ned i 30 centimeters dybde, så kartoflerne nemmere kan få fat i næringsstofferne nede i jorden, forklarer han. 

Starthjælp med YaraMila 14-3-15

– Hvis kartoflerne kommer uens frem i rækkerne i begyndelsen, giver vi 150 kg YaraMila 14-3-15 pr. hektar for at få dem i gang, tilføjer han.

Desuden eftergødskes kartoflerne med YaraBela EXTRAN før Skt. Hans. Mængden er 100-200 kg pr. hektar, alt efter sort.

Hertil kommer - for første gang i år - cirka 10 kg mikronæringsstoffer med magnesium pr. hektar plus bladgødning med kobber og mangan. Disse bladgødninger blev tildelt sammen med vækstsæsonens skimmelsprøjtninger.

– Det er første år, at vi har bladgødsket med mikronæringsstoffer. Vi har efterfølgende lavet tests, som dog har vist, at gevinsten er meget lille. Så vi vil nok overveje, om det er noget vi vil anvende til næste år, siger Jørn Willumsen.

Bladanalyser for første gang

– Her i 2019 har vi, også for første gang, prøvet med bladanalyser af kartoflerne for at få et vejledende billede af planternes forsyning med næringsstoffer og mikronæringsstoffer, beretter kartoffelavleren fra Midtjylland.

– Ud fra bladanalyserne har vi prøvet at tildele flydende fosfor- og kaligødning som bladgødning efter behov sent i vækstsæsonen omkring den 1. august, fortæller Jørn Willumsen.

– Det fik planterne til at holde sig grønne i længere tid. Jeg er derfor ret sikker på, at den sene bladgødskning har løftet udbytterne, selv om jeg ikke kan dokumentere det, siger han og tilføjer, – Derfor vil vi anvende både bladanalyser og flydende fosfor- og kaligødning som bladgødning igen til næste år.

Kvaliteten er vigtig

– Når vi køber gødning hjem, ser vi selvfølgelig på prisen. Men jeg lægger også stor vægt på, at kvaliteten er i orden, også selv om gødningen så koster lidt mere, understreger Jørn Willumsen.

– Når vi deler gødskningen her på stedet, så er det ikke kun af rent dyrkningsmæssige årsager, men også for at undgå udvaskning på vores meget lette jorde, forklarer han.

Som alle andre trækker Jørn Willumsen på rådgivning om gødskningen af sine kartofler. På trods af det gødsker han i vid udstrækning ud fra egne erfaringer. Dette princip følger den midtjyske landmand også, når bedriftens godt 900 hektar kornafgrøder gødskes.

– Når vi sår korn, placerer vi 100 kg YaraMila 21-3-10 pr. hektar i samme arbejdsgang, fortæller Jørn Willumsen.

Frøgræs med til næste år

I 2019 har markplanen lydt på 675 hektar maltbyg, 640 hektar kartofler, 165 hektar rug, 66 hektar hybrid vinterbyg og 42 hektar majs til grovfoder. Til næste år kommer der efter planen 70 hektar frøgræs ind i markplanen.

Udover markbruget er der også animalsk produktion på stedet, idet Kjargaarden I/S producerer 3.500 slagtekalve og 37.000 slagtesvin om året.

I alt beskæftiges der fire driftsledere, 14 fastansatte medarbejdere og fire elever. Der er valgt en strategi på stedet, hvor maskinparken i videst muligt omfang serviceres og repareres på gårdens eget værksted, der beskæftiger fire mand.

Ved siden af landbruget drives der et byggefirma, Kjargaard Byg A/S, fra samme adresse. Byggefirmaet har den samme ejerkreds som landbruget - plus Tue Risom. Byggefirmaet beskæftiger 50 medarbejdere og udfører landbrugsbyggerier i Danmark og Norge samt lidt industribyggeri i Danmark. 

OM Kjargaarden I/S og Kjargaard Byg A/S

Kjargaarden I/S ved Ikast ejes af 73-årige Niels Willumsen sammen med sønnerne Karsten Willumsen og Jørn Willumsen samt Ole Madsen, der er direktør for bedriften. Markbruget ved Kjargaarden I/S er på i alt 1.600 hektar. Heraf er de 1.100 hektar egen jord, mens de resterende 500 hektar lejes. De 1.600 hektar er fordelt på flere lokaliteter indenfor en radius på omkring 10 kilometer fra Kjargaarden. Stort set alle 1.600 hektar kan vandes. Bonitetsmæssigt ligger jorden omkring JB1, så der er tale om let sandjord. Derfor køres der pløjefri dyrkning, dels for at mindske udtørringen af jorden, dels for at fastholde mest muligt organisk materiale i overfladen.