Artikler
april 08, 2022
Beregn dit potentiale ved gradueret gødskning
Når kvælstof omfordeles til områder, hvor behovet er størst i marken, vil udnyttelsesgraden stige og overgødskning af dele af marken kan undgås. På denne måde vil udvaskningsrisikoen reduceres, og det samme er tilfældet for eventuel lejesæd. En bedre udnyttelse af næringsstofferne vil også udmøntes i et større udbytte. Hvor store er de økonomiske- og miljømæssige fordele ved gradueret gødskning?
Effekten dokumenteret med stribeforsøg
Det er næsten 25 år siden, at Yara udviklede den første N-Sensor til gradueret gødskning. Tildelingsmodeller og algoritmer er siden udviklet og justeret, så de passer til mange afgrøder og på forskellige udviklingsstadier for afgrøden.
De mange modeller udviklet på baggrund af N-Sensormålinger er overflyttet til det satellitbaserede program Atfarm, hvor det er satellitter, som leverer data til forskelle i biomassen.
Forsøg med sensorgradueret gødskning belyser udbyttepotentialet ved gradueret kvælstofgødskning. Et omfattende forsøgsarbejde med stribeforsøg udført i Tyskland viste et merudbytte ved gradueret gødskning på 3-6 % i vinterhvede og vinterraps. Disse forsøg blev udført som stribeforsøg med gentagelser og skiftevise behandlinger for hvert sprøjtespor.
Høstparcellerne blev opmålt og udbyttet vejet på brovægt. Ensartet gødningstildeling blev sammenlignet med gradueret gødningstildeling. Der blev udført 52 forsøg i vinterhvede og 16 i vinterraps.
Resultaterne viste, at der i forhold til den ensartede tildelte mængde kunne opnås en bedre kvælstofbalance med gradueret gødskning. Forsøgene blev udført fra 2001 til 2014.
Biomasse og kvælstofoptag bestemmer kvælstofresponsen
Danske landsforsøg har gennem tiderne vist varierende merudbytter ved gradueret gødskning. En stor forsøgsserie med halvmarksforsøg på 21 marker viste et gennemsnitligt merudbytte på 2,7 %, svarende til 2,2 hkg/ha i merudbytte i den halvdel af marken, hvor gradueret kvælstoftildeling blev udført. De første forsøg skulle vise, om sensorteknologiens måling af reflektion fra afgrøden/biomassen var i stand til at registrere forskelle i kvælstofniveauer.
I 2002 blev teorien omkring omfordeling efter Robin Hood princippet eftervist i et stort anlagt Landsforsøg i Tommerup på Fyn. Omfordelingen af kvælstof skete ud fra, at kvælstofresponsen er størst, hvor afgrøden mangler kvælstof, hvorfor modellen reducerede tildelingen i områder af marken, hvor afgrøden stod godt og tilførte mere kvælstof til dele af marken, som manglede.
Princippet er siden eftervist i projektet Future Cropping 2015-20, hvor forsøg ved Kalundborg i 2018 viste, at kvælstofresponsen var størst ved lav biomasse. I denne mark kunne merudbyttet ved omfordeling af kvælstof beregnes til 0,5-1 hkg/ha. Robin Hood princippet er igen eftervist i tre års landsforsøg, som er afsluttet i 2021.
Variation bestemmer potentialet
I projekt ”Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug 2008-2011” blev det gennemsnitlige potentiale til omfordeling af kvælstof indenfor marken beregnet til 134 kr./ha ved parvise observationer.
I marker med stor variation i kvælstofbehovet var potentialet for merudbytte op til 300 kr./ha. Det blev undersøgt om forskelle i kvælstofbehovet kunne tilskrives variationen i jordtypen, og tildelingsmodellen blev kombineret med målinger af jordens ledningsevne.
Resultatet var en lidt bedre beskrivelse af variationen, men ikke nok til at give en højere udbytteeffekt. Således var variationen i biomasse den vigtigste parameter til at omfordele kvælstof ud fra.
Præcisionsgødskning giver miljøgevinst
I samme projekt blev den miljømæssige gevinst ved omfordeling af kvælstof modelleret til at være 1-2 kg N/ha mindre i udvaskning, når kvælstof blev tilført gradueret. Et lignende projekt fra svenske jorde viser en mindre udvaskningsrisiko på 1-3 kg N/ha.
Effekten på miljøet kan nu omsættes som et virkemiddel og kan reducere kravet om efterafgrøder på den enkelte bedrift i forholdet 11 ha gradueret gødskning som erstatning for 1 ha efterafgrøde.
Afhængig af hvordan efterafgrøder etableres, så vil miljøeffekten ved gradueret gødskning kunne omsættes til en besparelse på 350-700 kr./ha i sparede efterafgrødeomkostninger.
Tag højde for markens kvælstofniveau
Forsøg i vinterhvede til udvikling af Yara N-Sensor viste, udover et potentiale i omfordeling på 175 kr./ha, også en positiv gevinst på 150 kr./ha for at justere den totale kvælstofmængde på markniveau. Et niveau der senere er bekræftet i forsøg med stigende kvælstoftildeling og bestemmelse af økonomisk optimum i vinterhvede.
Således er det vigtigt at tage bestik af afgrøden og vurdere kvælstofbehovet i den aktuelle vækstsæson. Til dette kan beslutningsstøtteværktøjer, som f.eks. Yara N-Tester eller en simpel nulparcel, som ikke gødes, være gode værktøjer til at vise det aktuelle behov.
Mindre lejesæd
Mængden af lejesæd vil alt andet lige blive mindre, når gødskningen foregår gradueret efter Robin Hood princippet. En treårig tysk undersøgelse med stribeforsøg viste, at gradueret gødskning i vinterhvede medførte mindre lejesæd og en højere mejetærskerkapacitet på 7-15 %.
Kvælstofniveauet i hvedemarkerne var 185-205 kg N/ha. I nogle striber tilført ensartet gødskning var lejesæd på 30 %, mens det i de graduerede høststriber ved siden af var reduceret til omkring 5 %.
Der har også været udført stribeforsøg med gradueret aksbeskyttelse i vinterhvede ud fra biomassemålinger. De første to forsøg blev udført i Landsforsøg i 2003. Det ene forsøg viste ingen forskel, mens det andet forsøg viste et merudbytte på 3,2 hkg/ha ved at graduere svampebeskyttelse i maj og juni. Desværre var resultatet ikke statistisk sikkert.
I 2019 blev der lavet otte storskalaforsøg, som viste et statistisk sikkert merudbytte på 2,7 hkg/ha svarende til 3 %. Der var desværre i to forsøg året efter ingen forskel mellem ensartet og gradueret svampebekæmpelse. Gradueret svampebekæmpelse har altså størst effekt i de år, hvor der er et vist niveau af svampeangreb.
Udregn selv dit potentiale
Som det fremgår, er der lavet mange forsøg og stribeforsøg med gradueret gødskning over en længere årrække. Potentialet kan være svært at fastslå. Vi har lavet en beregner, hvor de gennemgåede gevinster og besparelser ved gradueret gødskning kan beregnes på en nem måde.
Således kan man ved gradueret gødskning på 75 ha opnå en årlig udbyttegevinst på 11.850 kr. ved middel variation af kvælstofbehovet indenfor marken. Bruges den graduerede gødskning også til at reducere efterafgrødearealet, stiger gevinsten med 2.386 kr., som er omkostninger sparet til etablering af efterafgrøder.
Hvis man også justerer den totale kvælstoftildeling på markniveau til det aktuelle kvælstofbehov i vækståret, så stiger gevinsten med 13.125 kr. Den samlede gevinst i eksemplet bliver på 27.361 kr. svarende til 3-400 kr./ha.
