Artikler
juni 06, 2023

Atfarm: Ram præcist med dit kvælstof og høst fordelene

Af: Martin Seemann, Yara

Ved at arbejde intelligent og præcist med kvælstoffet i din Yara gødning kan du bringe den samlede kvælstofmængde så tæt på afgrødens økonomiske optimum som muligt. Afgrøden får dermed netop det kvælstof, som den har behov - hverken mere eller mindre - og det har sine klare fordele for både miljøet og økonomien.


Ram N-optimum

At ramme kvælstofoptimum betaler sig. Udbyttet optimeres sammen med proteinindholdet i kornet, og kvaliteten bliver mere ensartet. Med en effektiv udnyttelse af kvælstoffet mindskes samtidig risikoen for kvælstofudvaskning, ligesom risikoen for lejesæd reduceres markant og dermed øgede omkostninger ved høst.

imageltuun.png

 

Gevinster for miljø og pengepung

Gevinsterne ved at graduere gødningstildelingen afhænger af bl.a. variationen i jordbunden og afgrødesammensætningen. Danske forsøg har påvist økonomiske gevinster på omkring 200 kr. pr. ha ved omfordeling af kvælstof indenfor marken og en tilsvarende gevinst ved omfordeling af kvælstof mellem marker.

Desuden påviste forsøgene en reduktion i kvælstofudvaskningen på 1-4 kg N pr. ha. Lægger man dertil muligheden for at spare på efterafgrødearealet i forholdet 11:1, med typiske besparelser på 350-700 kr. pr. ha for etablering af efterafgrøder, så er der således helt klare gevinster ved at arbejde præcist med kvælstoftildelingen ved hjælp af Atfarm.

image45q7t.png

 

image6cilj.pngimage6tcpm.pngimagena5yh.png