Fem temaer om regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug
Globalt set er der stor fokus på regenerativt landbrug fra blandt andre verdens største fødevareproducenter og mejerier. De ser dyrkningsformen som en af vejene til en nul-udledning af CO2.

I denne forbindelse er det vigtigt at finde en struktur, hvor den enkelte landmand kan opnå en tilpas aflønning og støtte i omstillingen til regenerativt landbrug.

Der findes endnu ikke en fast definition af, hvad regenerativt landbrug er. Den generelle overordnede definition bygger på principper og metoder, som i praksis har til formål at forbedre jordens sundhed, øge afgrødernes modstandsdygtighed for klimabetingende faktorer, øge biodiversiteten samt forbedre jord og planters vandhusholdning og næringsstofcykler herunder at øge planternes næringsstofudnyttelse.

Denne definition vil kunne tolkes på flere forskellige måder – f.eks. vil nogle økologer og biodynamikere mene, at en af hjørnestenene i det regenerative landbrug er at undgå sprøjtemidler og mineralsk gødning.

Andre vil mene, at principperne allerede er en del af begrebet ”Godt landmandskab,” at passe på og forbedre jordens sundhed, undgå jordpakning, sikre en vis form for biodiversitet, bruge efterafgrøder som plantedække i efteråret, indarbejde halmen i jorden efter høst og sikre udnyttelsen af næringsstoffer i mineralsk gødning og husdyrgødning. Herunder at udnytte jordens mikroorganismer til frigivelse af jordens næringsstoffer, så planterne optager mest mulig næring.

Optimering og justering

Regenerativt landbrug har sin oprindelse i andre dele af verden, hvor jorden er mere udpint end i Danmark, og hvor klimaforandringerne i større grad har tvunget landmanden til at indarbejde nye metoder mod f.eks. jorderosion og tørke. Disse forhold gør, at tolkningen og metoderne i regenerativt landbrug i Danmark og denne del af verden, i højere grad kan opfattes som en optimering og justering af eksisterende praksis.

Klima og kulstof

Ved at forstyrre jorden mindst muligt, f.eks. ved reduceret jordbehandling samt at øge mængden af afgrøderester på marken, vil jordens indhold af kulstof øges. Brug af flere efterafgrøder og sikring af plantedække hele året rundt vil øge mængden af planterester i jorden. På denne måde bindes der mere kulstof i jorden, end der gøres i den nuværende planteproduktion, og den mikrobielle aktivitet i jorden vil stige. Samtidig vil den øgede binding af kulstof reducere klimabelastningen.

Udnyttelse af næringsstoffer

Kvælstofudnyttelse har altid været en del af konteksten for dansk landbrug. Dermed er vi på dette punkt allerede langt inde i den regenerative tankegang. Siden den første vandmiljøplan i 1987 har lovgivning blandt andet været med til at sikre en høj kvælstofudnyttelse.

Lave kvælstofkvoter har gjort, at landbruget mere eller mindre frivilligt har været nødt til at udvikle og optimere dyrkningssystemer og indregne kvælstofeffekt af f.eks. forfrugt for at opnå en høj kvælstofudnyttelse. Yderligere implementering af regenerativt landbrug vil givetvis kunne optimere kvælstofudnyttelsen endnu mere – f.eks. med undersåning af kvælstoffikserende afgrøder m.m.

Balanceret gødskning er heller ikke nyt, og brugen af mineralsk gødning optimeres fortsat med forsøg og undersøgelser af, hvordan gødning tilpasses den enkelte afgrøde og dyrkningspraksis.

Eksempelvis kan placering af små mængder NPK-gødning til vårbyg hurtigere få rodvæksten i gang end tilsvarende mængde tilført i en kvælstofgødning. På denne måde udnyttes planternes evne til at afsøge og udnytte jordens næringsstoffer i langt større grad.

Mikronæring og biostimulanter kan også være den lille ting, der gør, at planterne bedre udnytter jordens pulje af næringsstoffer og modstår stressfaktorer og klimapåvirkninger.

Yara mener, at regenerativt landbrug er:
En systematisk måde at videreudvikle en bæredygtig landbrugsproduktion, som positivt påvirker natur og klima indenfor fem gennemgående temaer: klima, jordens sundhed, ressourceudnyttelse, biodiversitet samt muligheden for på økonomisk fornuftig måde at drive regenerativt landbrug.

Yara har strategier og produkter, som alle bidrager positivt ind i tolkningen og løsningen af principperne for regenerativt landbrug.

En sund og frugtbar jord

En sund jord er også en frugtbar jord, hvor det vil være muligt at høste et højt udbytte. Således handler det om at passe på jorden og undgå negativt at påvirke de parametre, som definerer en sund jord. Det kan være mængden af regnorme, mængden af organisk stof i jorden eller jordens pakningsgrad og vandholdende evne.

I konventionelt landbrug har nedmuldning af halm og brugen af efterafgrøder og husdyrgødning været en metode til at øge jordens indhold af organisk stof. Mange landmænd vil kunne nikke genkendende til, at halmnedmuldning i en årrække er en god form for hjælp til en jord, som er lidt svær at bearbejde, og som også har tendens til sammenpakning.

Det regenerative landbrug ønsker ikke i så stor udstrækning at fraføre halmen fra jorden, men søger metoder til at øge mængden af eksempelvis organisk stof som en mere integreret måde i dyrkningen – f.eks. med flere efterafgrøder, som endvidere vil bidrage til mere mikrobiel aktivitet i jorden eller ved undersåning af græsdække.

Større biodiversitet

I det regenerative landbrug søges der mod større biodiversitet i den mere ekstreme form som f.eks. skovlandbrug, hvor landbrugsafgrøden dyrkes mellem rækker af træer eller stribedyrkning, hvorved forstås at afgrøder dyrkes i striber i marken adskilt af mange forskellige afgrøder. Biodiversiteten kan også øges ved et bedre sædskifte og reduceret brug af pesticider. Et bedre sædskifte kunne være kornafgrøder efterfulgt af bredbladede afgrøder eller en græsmark. I områder af verden vil maksimal dyrkning og udbytte på marken kunne betyde, at reduktion og inddragelse af naturlige habitater til landbrugsjord kan undgås. F.eks. vil et højere proteinindhold i dansk foderkorn betyde en mindre import af soja fra Sydamerika, hvor producenterne rydder skovområder for at udvide landbrugsjorden.

Landmandens økonomi skal sikres

For at kunne opnå alle fordelene ved regenerativt landbrug, er det nødvendigt, at landbruget og landmanden ikke står alene med alle omkostninger og usikkerheden ved implementering af det regenerative landbrug. Det er derfor vigtigt, at der findes en struktur og en model for afregning eller merværdi for afgrøder dyrket ved regenerativt landbrug. Hvis fødevarevirksomhederne opnår fordele ved f.eks. lavere CO2-belastning i slutproduktet, som følge af regenerativt landbrug, skal dette afspejles i afregningen til landbruget. Når dette sker, vil implementeringen af det regenerative landbrug kunne skaleres i langt højere grad. 

Løsninger til regenerativt landbrug:

Grønne gødninger og høj kvælstofudnyttelse

Yaras nitratbaserede gødninger produceres med et lavt CO2-aftryk, og den grønne gødning, som produceres med et CO2-aftryk tæt på 0, leveres allerede i år til landbruget. De nitratbaserede gødninger har en meget høj kvælstof- og næringsstofudnyttelse, som genererer en stor biomasseproduktion og et højt udbytte. Den grønne gødning reducerer CO2-aftrykket med op til 30 % i flere afgrøder og op mod 20 % i nogle fødevarer.

I det regenerative landbrug ønsker man, som i det konventionelle landbrug, robuste planter, som kan modstå tiltagende former for stress – det kunne eksempelvis være kortere eller længere tørkeperioder. Biostimulanter kan være løsningen på dette og vil i høj grad være en naturlig del af det regenerative landbrug.

Optimalt brug af gødninger

Udvikling af tilpassede gødninger og gødningsprogrammer til den enkelte afgrøde optimerer udbyttet, når det bruges på den optimale måde. Yara har udviklet gødningsplaner og vejledninger til den mest optimale brug af gødningerne.

Sammen med digitale beslutningsstøtteværktøjer, så som Yara N-Tester, Nulparceller og Atfarm, er det endvidere muligt at optimere næringsstofudnyttelsen yderligere, så der ikke bruges flere næringsstoffer end nødvendigt, og de tildeles områder i marken, hvor de udnyttes bedst af den voksende afgrøde.

Et højt udbytte frembragt med den optimale mængde af næringsstoffer betyder, at jorden udnyttes bedst muligt og giver dermed plads til arealer med større biodiversitet og minimerer behovet for inddragelse af ny landbrugsjord.

Organiske gødninger

YaraSuna 9-3-1 er Yaras nyeste produkt til økologisk planteproduktion, som er en organisk gødning, der består af recirkulerede næringsstoffer fra andre industrier. På denne måde reduceres afhængigheden af fossile brændsler. Det høje indhold af organisk stof i gødningen øger jordens indhold af organisk stof, når afgrøden gødes.

Jordens sundhedsstatus

Yaras NPK-gødninger har i mange år været tilsat bor. Niveauet i gødningen er tilstrækkeligt til at sikre jordens niveau af bor og opretholde en god sundhed i jorden. Indholdet af bor er ikke tilstrækkeligt som en decideret borgødskningi dyrkningsåret, men er tiltænkt som en regenerering af jordens sundhedsstatus over en årrække. På vores laboratorie for plante og jordbundsanalyser har vi nu udviklet en analysemetode til beskrivelse af jordsundhed. På denne måde er det muligt at følge jordens sundhedsstatus i fremtiden.

Yara er klar med løsninger

Udviklingen af det regenerative landbrug vil foregå i den kommende fremtid, og Yara er klar med løsninger og produkter, som kan hjælpe dig med denne spændende produktionsform. Når der kommer en merværdi og pris på dyrkningsmetoden og dens afledte produkter, vil landbruget hurtigt omstille sig til en regenerativ produktionsform.