Hvorfor give lidt mere for en kvalitetsgødning? Det spørgsmål møder vi fra tid til anden i landbrugsbranchen. Det er et vigtigt spørgsmål at stille, for du skal ikke betale mere for en gødning end det, den er værd. Så hvad er en kvalitetsgødning egentlig værd?
Når det kommer til prisen på gødning, så vil nogle mene, at gødningen i grove træk er det værd, som den indeholder af kvælstof – at indholdet af kvælstof pr. kg gødning afgør, hvad en gødning er værd og må koste. Det vil dog være en for snæver betragtning og i grove træk svare til at opgøre en traktors værdi i kroner pr. kg jern, maling og plastik.
Traktoren er mere værd for dig, end det den koster i råmaterialer. Traktoren er en investering i din bedrift, hvor du for den investerede sum penge får løst opgaver, som du forventer ellers ville koste dig mere, hvis du havde bestilt en udefra. Du optimerer din investering i traktoren ved at sikre, at du køber en traktor, som er godt skruet sammen, økonomisk i drift og udviklet med tanke for at gøre dit arbejde nemmere og mere effektivt. Samtidig sørger du for at holde den i topform med god vedligeholdelse. Samme tankegang bør du have med din gødning.
Gødning er som traktoren en investering, som du foretager på din bedrift. Investeringen starter med dit køb af gødning hos din grovvareforhandler. I foråret aktiverer du din investering, når du spreder gødningen på marken, og i sensommeren realiserer du så din investering, når du høster og sælger dit korn. Hvor godt ”afkastet” bliver i din mark, afhænger af flere faktorer, men gødningen spiller en stor rolle i det regnskab. Særligt to faktorer ved gødningen spiller ind på afkastet i marken: Gødningens spredekvalitet og dens indhold af næringsstoffer.
Samtidig begynder gødningens klimaaftryk også at spille en større og større rolle og vil på sigt kunne tilskrives en reel værdi.
Gødningskvaliteten er helt afgørende for, om du kan sikre et optimalt spredebillede i hele arbejdsbredden og i sidste ende sikre det bedste udbytte i hele marken. Især på de store spredebredder spiller kvaliteten en absolut afgørende rolle. Det stiller store krav til gødningskornet at kunne modtage slaget fra spredevingen, for derefter at blive slynget flere meter ud på hver side af sprederen. En gødning med for ringe kornstyrke vil pulverisere, som dernæst ses som striber i marken og senere ved høst som markant lavere udbytter.
Hvis du placerer din gødning, kræves også den rette kornstyrke, så du minimerer risikoen for kostbare og tidsrøvende driftstop i placeringsudstyret, som derved påvirker det endelige høstresultat.
Længere inde i magasinet kan du bl.a. læse om Skåphusgård Agro, hvor Annette Dam vil udskifte sin gødningsspreder med 30 meters arbejdsbredde til en ny spreder med 42 meters arbejdsbredde i ønsket om en mere effektiv drift. Det stiller særligt høje krav til gødningskvaliteten, og Annette har derfor kig på Yaras gødninger, som hun ved kan matche kravene.
Gødningens næringsstofindhold og sammensætning bør du i høj grad også have for øje, når du investerer i gødning.
En gødning med næringsindhold afstemt efter behov eller afgrøde er med til at sikre, at plantens behov dækkes optimalt og dermed bevarer udbyttepotentialet bedst muligt.
På landbruget Godmark, som du finder nærmere omtalt på de næste sider, har Lars Schandorff netop valgt YaraMila 21-3-10 PROMANGAN i denne sæson for at afdække risikoen for potentiel manganmangel i sin vårbyg og, som en sidegevinst, spare en kørsel med sprøjten.
På længere sigt, og ikke kun i sæsonen, sikrer du desuden med de rette næringsstoffer og god tilførsel af P og K, at jordpuljens frugtbarhed og langtidsværdi opretholdes. Din investering i gødning bør således også være en mere langsigtet investering i at vedligeholde din jord.
En anden væsentlig egenskab ved Yaras gødninger er, at de er samgranulerede, hvilket bevirker, at alle næringsstoffer bliver spredt ensartet, da de er med ud i hvert gødningskorn og bliver tilgængelige for alle planter. Dermed opnår du en større dyrkningssikkerhed i hver plet af marken.
Noget som de fleste måske ikke tænker over er, om man reelt får den mængde næringsstoffer med i gødningssækken og videre ud i marken, som man har bestilt og betalt for. Landbrugsstyrelsen udtager hvert år på landsplan et større antal prøver af de gødningsprodukter, som tilbydes i Danmark. Her stemmer næringsstofindholdet i Yaras gødninger i 99 pct. af tilfældene overens med det, som vi lover, mens der typisk ses afvigelser i 20-25 pct. af stikprøver fra gødninger af andre fabrikater. Med Yaras gødninger kan du som landmand således vide dig sikker på, at afgrøderne får de næringsstoffer, som du har planlagt og betalt for.
Gødningens klimaprofil vil også komme til at spille en større og større rolle. Der skal sættes ind med CO2-reduktioner i alle former for fremstilling, og i skrivende stund er CO2-afgifter på forhandlingsbordet som en vej mod klimareduktioner i landbruget.
I snart 20 år har Yara leveret gødninger med 50 pct. lavere klimaaftryk end andre gødninger i markedet – og med vores kommende grønne gødninger produceret på genanvendelige energikilder, så vil udledningen fra fremstillingen være reduceret med 90 pct.
Det er naturligvis positivt for klodens klima, og så føles det godt som landmand at gøre noget godt for klimaet - men som Fremtidens Landmand 2024, Martin Molbo, påpeger i portrættet af sit landbrug længere fremme i magasinet, så er det desværre ikke noget, du som landmand belønnes for.
Formentlig vil klimareduktioner dog snart udmønte sig i mere konkrete forretningsmuligheder, da der ude i detailleddet er stigende fokus på at skabe konkrete reduktioner i de enkelte fødevarers CO2-udledning - uanset hvor i processen udledningen sker. Derved kan du som landmand blive belønnet for at tænke grønt, også når det gælder din gødning.
Når du køber en kvalitetsgødning, skal du se det som en investering, der på den korte bane er med til at optimere afkastet i din afgrøde og på længere sigt i din jord. En investering, som tjener sig hjem ved bedre drift - ikke mindst i kraft af:
Den professionelle landmand køber med andre ord ikke en kvalitetsgødning i en forventning om, at den nødvendigvis er den billigste at anskaffe, men at den ud fra en samlet økonomisk betragtning i sidste ende er den bedste forretning.
Kort sagt - med en kvalitetsgødning får du mere ud af marken og mindre bøvl - en bedre investering samlet set.