I det regenerative landbrug fokuseres der på at forbedre jordens sundhed og frugtbarhed via metoder, der genopretter og opretholder et sundt jordsystem. En vigtig del af denne tilgang er at forstå og håndtere jordens næringsstofbalance.
Næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium samt mikronæringsstoffer er afgørende ”byggesten” for planternes vækst og udvikling. I regenerativt landbrug forsøges det at optimere næringsstofbalancen ved i højere grad at anvende sædskifte og afgrøderotation, efterafgrøder og undersåede afgrøder, kompostering og andre teknikker.
Disse metoder kan hjælpe med at genopbygge jordens struktur, øge mængden af organisk materiale og forbedre næringsstoftilgængeligheden for planter og afgrøder.
”Byggestenene” fra mineralsk gødning og næringsstoffer vil kunne optimere og supplere denne proces og genopbygge jordens næringsstofstatus. Ved at supplere systemet med let tilgængelige næringsstoffer kan disse processer optimeres og hjælpe planten videre til selv at kunne finde og optage flere næringsstoffer fra jorden. Desuden sikrer en afstemt tilførsel af næringsstoffer, at jordens næringsstofstatus opretholdes eller genopbygges, så jorden ikke udpines, og dermed ikke forringer jordens sundhed.
På samme måde er biostimulanter en del af det regenerative landbrug. Biostimulanter er stoffer eller mikroorganismer, der påvirker plantevækst ved at stimulere forskellige fysiologiske processer og forbedre planternes evne til at håndtere stress og næringsstoffer.
Biostimulanter virker således ikke som traditionelle gødninger, der direkte leverer næringsstoffer til planterne, men de arbejder snarere på at styrke plantens naturlige processer.
Biostimulanter kan sikre, at næringsstoffer fra efter- og undersåede afgrøder og næringsstoffer fra jorden samt tilført gødning mm udnyttes bedst muligt. Plantens sundhed og ydeevne optimeres ved at øge modstanden mod sygdomme og stressfaktorer som fx varme- og tørkestress, forbedre rodudviklingen og øge næringsstofoptagelsen.
Yara udvikler og tester biostimulanter, der kan øge udnyttelsen af tilførte næringsstoffer eller eksisterende næringsstoffer i jorden. Disse skal, sammen med vores store sortiment af mineralske gødninger, sikre optimale udbytter og jordsundhed i det regenerative landbrug.
Disse omfatter mikroorganismer som bakterier, svampe og alger, der kan etablere symbiotiske forhold med planter og forbedre deres vækst og sundhed.
Naturlige stoffer ekstraheret fra planter, såsom aminosyrer, enzymer, eller hormonlignende forbindelser, der kan påvirke plantens vækst.
Disse er organiske forbindelser, der findes i jord og humusmaterialer. De kan forbedre jordstrukturen, øge vandretentionen og styrke plantens rodudvikling.
Bestemte kemiske forbindelser kan også fungere som biostimulanter fx visse sukkerarter eller aminosyrer.