De danske landbrugsbedrifter bliver større og større. Det stiller krav til effektiviteten, og derfor øges arbejdsbredden konstant. Når arbejdsbredden øges, øges også kravene til gødningssprederen og gødningen, så man opnår samme præcision som tidligere. Vi har besøgt en bedrift, der vil øge arbejdsbredden fra 30 til 42 meter, for at få et indblik i de tanker, der ligger bag, og de nye krav det stiller.
Skåphusgård Agro I/S er et driftsfællesskab, der ligger ved Sunds mellem Herning og Viborg. Her har Annette Dam drevet landbrug sammen med sin far, Mourits Dam, siden 1999.
I 2013 blev Gert Iversen ansat, og i 2016 blev han medejer. I 2020 overtog Annette Dam og Gert Iversen Mourits Dams andel, så de nu ejer driftsfællesskabet med 50 pct. hver.
Annette Dam er uddannet landbrugstekniker og har frem til 2020 haft job i rådgivningsbranchen ved siden af landbruget, mens Gert Iversen har arbejdet ved landbrug hele livet.
”Vi er et godt match som forretningspartnere, fordi vi supplerer hinanden godt. Annette er stærk i alt det boglige kontorarbejde, og mine kompetencer ligger i det praktiske i marken”, fortæller Gert Iversen, og Annette Dam supplerer: ”Vi har en alsidig forretning, og det kræver kontortimer og mandskabspleje. Vi har fire fastansatte og op til 12 sæsonarbejdere. Mange er trofaste og langvarige medarbejdere. Det kommer ikke af sig selv. Vi har den filosofi, at vi vil aflevere verden lidt bedre, end vi overtog den. Det betyder bl.a., at en investering ikke kun skal være økonomisk sund, den skal også kunne forbedre noget for medarbejdere i form af arbejdsmiljø og kapacitet, så vi ikke skal arbejde døgnet rundt. Vi vil have det godt på Skåphusgård.”
Fremover ændres arbejdsbredden i marken fra 30 til 42 meter, og bag den beslutning ligger der mange overvejelser. ”Vi stod overfor investering i en ny sprøjte, og så var det nærliggende at kigge på hele setuppet”, fortæller Annette Dam og fortsætter: ”Vandingsmaskinerne har en maksimal arbejdsbredde på 90 meter, så ved at gå på 42 meter med sprøjten og 84 med vandingsmaskinerne kan vi synkronisere sporene og udnytte begge maskiners kapacitet bedre.”
Den nye arbejdsbredde medfører også, at gødningen i fremtiden skal spredes på 42 meter, og det har givet anledning til nogle overvejelser. ”Vores gødningsspreder er klar til det, men gødningen skal også være det”, siger Gert Iversen, og Annette Dam fortsætter: ”Ja, man kan sagtens sprede en god gødning dårligt, men man kan ikke sprede en dårlig gødning godt.”
”Vi har oplevet mange forskellige kvaliteter af gødninger gennem tiden, og vi ser især, at fugt og klumper i gødningen kan være et problem. Med 42 meter skal gødningen være i topkvalitet, og det vil blive et stort fokusområde fremover. Det kræver tør, støvfri kvalitetsgødning, der kan tåle at blive spredt så bredt, og Yara er kendt for at kunne levere på disse parametre.”
Fra stuehuset på Skåphusgård kigger man over på det to år gamle pivotvandingsanlæg, der dækker over 60 hektar. Sammen med de øvrige vandingsmaskiner sikrer det, at alle afgrøder kan vandes optimalt i alle sæsoner.
”Vi går meget op i vanding og styrer vanding hårdt”, fortæller Annette Dam og fortsætter: ”Vi har investeret i sensorer i marken, så vi kan følge nedbør, jordfugt og vandbevægelse. Det giver stor indsigt i vandbevægelse i jorden og betyder, at gødningen bliver i rodzonen, da vi ikke overvander. Det har virkelig været en øjenåbner at se, hvor lidt man skal vande ad gangen især i starten af sæsonen. Jeg tror, at mange overvander kartoflerne og dermed taber næringsstoffer.”
Afgrøderne følges tæt i sæsonen, og der bliver løbende fulgt op og ændret i planerne bl.a. ved brug af bladanalyser i kartoflerne. Planteavlskonsulenten kommer på ca. seks markbesøg årligt, og alle, der kører i marken, er med til disse besøg, ligesom de også er med til at udarbejde mark- og gødningsplan. ”De unge mennesker skal være med i beslutningerne, og mange ting ville vi slet ikke give os i kast med uden dem”, siger Gert Iversen og fortsætter: ”I år skal vi fx til at registrere ukrudt med drone og spotsprøjte, ligesom vi også kigger på gradueringsprogrammer som Atfarm. Den slags har de meget mere flair for.”
På Skåphusgård har man grebet den grønne dagsorden og sat mål for den. ”Vi arbejder hen mod at blive CO2-neutrale. Der skal plantes skov på de mindst produktive arealer, og der skal sættes solceller op til de mest strømforbrugende enheder”, siger Annette Dam og fortsætter: ”Vi er meget nysgerrige, og vi mener, at mange af de nye produkter, der tilbydes i planteavlen, kan spille positivt ind i den grønne dagsorden. Vi afprøver gerne fem-seks nye produkter i marken hvert år, og her er mikronæring og biostimulanter i fokus for tiden. Vi leder stadig efter det store gennembrud, men et produkt som YaraAmplix Seedlift ser meget interessant ud i kartoflerne, og det vil vi teste i år. Hurtig og ensartet fremspiring lægger jo grund for topudbytter, og her mangler vi produkter, der kan hjælpe på vej, når de klimatiske forhold er os imod.”
Annette Dam og Gert Iversen er begge omkring 50 år, og derfor er det naturligt at begynde at kigge lidt på fremtiden for Skåphusgård Agro I/S.
”Vi vil ikke være sure og gamle landmænd, der ikke kan se det gode i det nye. Derfor tager vi altid de unge medarbejdere med på råd om investeringer”, siger Gert Iversen, og Annette Dam supplerer: ”Der kommer jo en dag, hvor vi skal kigge på nye partnere i vores fællesskab. Det skal ske, mens vi også har noget at byde ind med over for de unge, så vores erfaring bliver et aktiv. Men det er de unge mennesker og deres gode idéer, der skal sætte retningen for fremtiden på bedriften.”
Skåphusgård er et driftsfællesskab, som ejes af Annette Dam og Gert Iversen, der hver har 50 pct. andel.
Der er 650 hektar i sædskiftet, heraf 275 hektar med vårbyg til malt og fremavl, 180 hektar med stivelseskartofler samt 40-50 hektar med hhv. rug, ærter og vinterbyg.
Al jord kan vandes og alle markopgaver, på nær spredning af biofiber, udføres med egne maskiner og eget personale.
Når der skal træffes beslutning om, hvilken gødning der skal spredes, er det vigtigt at gøre sig forskellige overvejelser. Parametre såsom kvalitet og gødningskorn har stor indvirkning på, hvor god spredningen bliver, og har dermed også betydning for både udbytte og bundlinje.
Yaras gødninger er testet til spredning i spredehal. Alle vores gødninger, med få undtagelser, kan spredes på 42 meter i spredehal, hvor variationskoefficienten skal ligge under 10 pct.
Når der spredes i marken, er der både vind og vejr, der spiller ind, og her skal man forvente at have en variationskoefficient på op til ca. 15 pct., så er man sikker på et godt sprederesultat.
Den store udfordring er, at det ikke visuelt viser sig i marken, hvis din spredning ikke er optimal, før variationskoefficienten rammer 25 pct. Forskellen fra en variationskoefficient på 15 pct. kontra 25 pct. svarer til en forskel i udbyttet på ca. 1,5 pct., hvilket hurtigt kan løbe op i flere tusinde kroner.
Gødning er en af de store poster på udgiftssiden i dækningsbidraget. Upræcis spredning kan resultere i lejesæd og høstbesvær og give tab på bundlinien, ofte uden at man opdager det. Upræcis spredning kan skyldes: forkert indstilling af gødningssprederen mekaniske fejl eller dårlig gødningskvalitet.
Det kan være svært at vurdere, om gødningen bliver spredt som ønsket.
Følgende retningslinjer kan følges for at opnå en optimal spredning:
Selv om spredetabeller er tilgængelige for en kvalitetsgødning, er det altid klogt at kontrollere spredningen i marken. Dette kan bl.a. gøres ved hjælp af spredebakker som YaraPRECISE.