Regenerativt jordbrug i et dansk perspektiv

Energien til jordlivet er nøglen

Det allervigtigste, og det første sted at starte i et regenerativt landbrug, er at indrette sædskiftet således, at man holder et levende grønt plantedække og maksimal rodvækst i så stor en del af året som muligt. Bevoksede arealer er forudsætningen for humusdannelsen. Så meget fotosyntese som muligt. Rodmsse og rodeksudater (sukkerstoffer, der udgør en vigtig fødekilde for mange jordbakterier og svampe) er de vigtigste og sikreste humusdannere. Med rodeksudaterne fodres rhizosfæremikrobiologien med energi – forudsætningen for at de kan lave humus.

Den begrænsende faktor i humusopbygningen er således hverken kulstof eller kvælstof, men derimod energi og næring til mikrobiologien i form af rodeksudater. Rent næringsstofmæssigt er begrænsningen derudover oftest svovl og bor. Svovlmangel er et anerkendt fænomen i dansk landbrug, men vigtigheden af bor er ofte overset. Megen dårlig næringsstofudnyttelse skyldes subklinisk bormangel (symptomer, der er til stede, uden man opdager det).

Når vi har nået et svampe:bakterie forhold på ca. 1:1, kan jorden bedre 
omsætte organisk materiale konstruktivt i stedet for destruktivt, 
og humusopbygningen fungerer betydeligt bedre.

Et alsidigt plantedække skaber høj biodiversitet

En enkelt art er ikke nok. Skal man lykkes med humusopbygning, er en mangfoldighed af arter afgørende. Hver planteart stimulerer en bestemt type mikrobiologi i jorden. Der er en høj grad af synergieffekt ved at kombinere arter. I praksis betyder det, at man ikke kun bør have græsudlæg, men som minimum have lidt hvidkløver med og evt. også andre arter som fx cikorie, lidt oliedodder, lidt honningurt, lancet vejbred, blodkløver, m.fl. 

Udlægget kan også fungere som vintergrøn efterafgrøde. Alternativt kan man så en efterafgrøde efter høst, men succesraten i Danmark er begrænset pga. vores forholdsvis korte vækstsæson, og man mister værdifulde måneder med fotosyntese i juli og august. Et alsidigt udlæg bliver derfor et vigtigt værktøj i Danmark. 

Et sædskifte i sædskiftet 

En alsidigt sammensat efterafgrøde har fortrinsvis til formål at skabe en robust og bredspektret mikrobiologi i jorden. At den også opfanger et evt. overskud af næringsstoffer i jorden, som ellers ville vaske ud, er sådan set sekundært. En sådan alsidig efterafgrøde/udlæg vil have en betydelig bedre forfrugtsværdi end fx ren rajgræs. Denne forbedrede forfrugtsværdi kan ikke forklares med blot mere N til efterfølgende afgrøde. Forbedringen i jordlivet og den højere diversitet i mikrobiologien skaber bedre vækstbetingelser for den kommende afgrøde. Det er ligesom at have et sædskifte i sædskiftet.

Plantens mikrobiom

Vi mennesker går rundt med ca. 2-3 kg mikrobiologi i vores mave og på vores hud. Man taler om det humane mikrobiom, som i dag anses for at være et overset organ. Uden disse mikrober ville vi ikke kunne fordøje vores mad, og vi ville have et meget dårligt immunsystem.

Det er præcis det samme, der gør sig gældende for planten. Forskellen er, at plantens mikrobiom sidder på ydersiden af roden, det som også kaldes rhizosfæremikrobiologien, som altså fortrinsvis lever 1-2 mm omkring rødderne. Ydersiden på roden er altså både plantens fordøjelsessystem og plantens immunsystem. Hvis plantens mikrobiom ikke er intakt, har den en dårlig næringsstofudnyttelse og et dårligt immunsystem.

Hjælper man planten til et sundere mikrobiom ved hjælp af regenerative principper, kan man meget hurtigt observere forbedret plantesundhed og immunstyrke og betydelig bedre rodudvikling, hvilket resulterer i bedre udbytte og kvalitet med mulighed for reducerede omkostninger. 

Svampe:bakterieforholdet i jorden

Jorden skal genoptrænes til at kunne bygge humus og dermed akkumulere kulstof. Problemet er, at vores dyrkningspraksis har ført til, at vi generelt mangler en bredspektret mikrobiologi - især svampemikrobiologien. Svampene kan ikke lide intensiv jordbearbejdning, pløjning i mere end 15 cm, fungicider, høje nitratværdier i jorden m.m. De er mere skrøbelige end bakterierne.

Det er dog fortrinsvis svampene, som er involveret i humusdannelsen. En bakteriedomineret jord er ofte i nedbrydningsmodus. Det betyder, at alt, hvad vi tilfører en bakteriedomineret jord, oxiderer væk. Dvs. at kulstoffet hurtigt bliver til CO2 igen og damper af, og vores kvælstof, som er på ammonium- eller aminosyreform, bliver til nitrat og vasker ud.

Jo mere vi holder et grønt plantedække, og jo mere skånsomt vi bearbejder jorden, jo bedre trives svampene. Når vi har nået et svampe:bakterie forhold på ca. 1:1, kan jorden bedre omsætte organisk materiale konstruktivt i stedet for destruktivt, og humusopbygningen fungerer betydeligt bedre.

Det allervigtigste, og det første sted at starte i et regenerativt landbrug, er at indrette sædskiftet således,

at man holder et levende grønt plantedække og maksimal rodvækst i så stor en del af året som muligt.

Bevoksede arealer er forudsætningen for humusdannelsen.

Stimulér de humusdannende processer

Undgå at bruge herbicider når den grønne biomasse skal indarbejdes i jorden. Herbicider har en alt for desinficerende virkning på mikrobiologien, og man får ingen humusopbyggende effekt af det organiske materiale. Der findes heldigvis mange velegnede mekaniske løsninger til, hvordan vi skånsomt kan indarbejde den grønne biomasse øverligt i jorden.

Når man indarbejder grønne planter øverligt (2-5 cm) i jorden, er det en fordel at vente nogle dage og lade mikrobiologien begynde omsætningen af plantematerialet. Herefter kan man evt. lave en lidt dybere løsnende og evt. blandende jordbearbejdning og så direkte.

Det er også muligt at lave en øverlig pløjning i 12-18 cm. Undgå at pløje råt grønt og vådt plantemateriale for dybt ned. Mikrobiologien skal fortsat have luft for at kunne omsætte det korrekt. Undgå dog at pløje i sensommeren og efteråret, fordi de værdifulde måneder mht. jordopbygning er august, september og oktober. Hold jorden grøn i disse måneder og brug skånsomme, pløjefri jordbearbejdningsprincipper til vintersæd. En skånsom og øverlig pløjning om foråret er knap så forstyrrende. 

Næringsstofoptimering 

Det er de sunde planter, som skaber den sunde jord. Planter med en velfungerende fotosyntese har et stort energioverskud og producerer således mange rodeksudater samtidigt med, at de giver godt udbytte og god kvalitet. Man kan måle dette ved at måle sukkerindholdet i plantesaften. Ved at optimere/balancere plantens næringsstofoptag og gøre bestemte næringsstoffer tilgængelige, kan fotosyntesen optimeres. 

Med plantesaftanalyser kan man derudover få et detaljeret billede af næringsstofbalancen i planten, og dette kan således være et godt værktøj for at optimere næringsstoftildelingen. Det er ligesom facitlisten, og det er meget bedre og mere sikkert at måle på planten end blot at måle på jorden. 

Vigtigheden af godt calciumoptag

Generelt anbefales det at holde makronæringsstofferne indenfor optimumområdet og undgå overskud.

For meget N, P og K fortrænger andre næringsstoffer, specielt calcium og mikronæringsstoffer. Sørg i tidligt forår for at planten har et godt optag af calcium, inden der gødes med kvælstof. Calcium har, sammen med silicium og bor, stor betydning for plantens infrastruktur og således for næringsstofudnyttelsen og plantens sundhed og trivsel. 
Dette kan gøres ved at give en gødning, der indeholder letopløseligt calcium med 200-300 kg/ha granuleret kridtkalk eller ved at bladgøde med 2-3 kg/ha bladcalcium i foråret. Selvom der er masser af calcium i jorden, er det ikke altid, det er plantetilgængeligt. Godt optag af calcium og silicium er især afhængigt af velfungerende mikrobiologi i jorden til at mobilisere disse. Det gælder også fosfor og mangan.

Mikronæringsstoffer er smørelse til stofskiftet

Det er ikke kun planterne, men også mikrobiologien som har brug for tilstedeværelse og tilgængelighed af hele spektret af mikronæringsstoffer. Mikronæringsstofferne er involveret i alle mulige enzymsystemer og således afgørende for et velfungerende stofskifte både i jord og plante. Vigtigheden af bor til specielt kartofler, roer og raps er velkendt, men også alle andre planter har brug for bor. Mangel på molybdæn er vældig udbredt. Planter og mikrobiologi har brug for molybdæn for en effektiv proteinsynstese og dermed N-udnyttelse. Kobber er desuden aldeles vigtig i korndyrkningen.

Perspektivet

Regenerativt jordbrug er i dag en verdensomspændende bevægelse, som går meget stærkt. Det er ikke særlig veldefineret, og der er meget, der kan kaldes regenerativt, og det er netop fordelen, at det ikke er fastlåst i nogle regler. For dansk landbrug byder det på nogle spændende muligheder, vi kan inspireres af. Vi har i dag viden og værktøjerne til at omsætte dette til praksis med oplagte muligheder i dansk landbrug for øget produktivitet og samtidigt imødekomme stigende klima- og miljøkrav.