Alt hvede godkendt til brød

På Ødemark Gods ved Sorø driver man 1.200 hektar med specialafgrøder og et varieret sædskifte, og her er Atfarm blevet et værdifuldt værktøj. Det sjællandske gods dyrker både spinat, rajgræs, roer, ærter, rødsvingel og fylder sædskiftet ud med brødhvede på ca. halvdelen af arealet.

Atfarm er anvendt i hveden, da det er vigtigt, for godsets driftsleder Lasse Niebuhr, at få godkendt så meget af hveden til brød som muligt, og han bruger derfor det satellitbaserede præcisionsværktøj som hjælpemiddel. ”Det, vi gerne vil og kan påvirke i hveden, er  proteinniveauet, som kræver, at vi gødsker optimalt.

Robin Hood og Prins John

Lasse Niebuhr veksler mellem to forskellige  gradueringsmetoder i vækstsæsonen, som kaldes Robin Hood- og Prins John-metoden. Robin Hood er, når han tildeler ekstra kvælstof i områder med lavt biomasseniveau, og Prins John er proteingødskning, hvor områder med høj biomasse tildeles ekstra næringsstoffer.

”Vi kører fire tildelinger i hveden, hvor vi fordeler ligeligt ud de to første gange. I den tredje tildeling kigger vi på, hvad det optimale er at give den enkelte hvedemark, og hvad den kan bære ved at vurdere marken. Ser vi nogle dårlige pletter, eller er der nogle planter, vi mener skal have et løft op, kører vi Robin Hood,” fortæller Lasse Niebuhr og fortsætter:

”Den sidste tildeling er altid Prins John for at hæve  proteingennemsnittet. At have et område, hvor du høster 14 procent protein, kan være godt, men det nytter ikke noget, hvis det kun er på 15 procent af marken. Hvis de resterende 85 procent er på 11, så bliver dit gennemsnit for lavt til at kunne anvendes til brød. Derfor er det vigtigt at få hævet gennemsnittet og få de bedste områder trukket op, så det lander på et gennemsnit på 12 procent.”

Utroligt nemt at bruge i marken 

Atfarm visualiserer biomassen på marken, så kvælstofstildelingen nemt optimeres og især Atfarms enkle brugerflade har imponeret på Ødemark gods. ”Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg kun skulle bruge det på to-tre marker, men jeg var så imponeret over, hvordan det kørte, at vi endte med at graduere med Atfarm i alle hvedemarker,” fortæller Lasse Niebuhr og fortsætter: ”Jeg tegner hurtigt markerne ind, og sender det så videre til vores tablet i traktoren. Chaufføren kører så ud og vælger den mark, han nu skal gødske, og trykker derefter start. Så er markgrænsen kodet ind. Det er bare super nemt.”

Atfarm henter løbende fotos af marken fra ESA Sentinel 2 satellitter og analyserer forskelle i afgrødens farver, som inddrages, når biomassen beregnes. Derudfra genereres tildelingskort via Atfarms algoritmer, som er de samme unikke algoritmer fra Yara N-Sensor. Tildelingskortet kan nemt justeres til de ufrugtbare pletter. ”Kender man sin mark og ved, at der er en leret bakketop med  lavt udbyttepotentiale, så skal man overveje mængden af gødning, man vil tildele. Det justeres ved at tegne en cirkel og fortælle Atfarm, at pletten skal tildeles halv dosis.”