Artikler
november 27, 2020
Højværdiafgrøde betaler for den gode gødskning
At lave en gødningsplan for kartofler kan være en kompliceret affære. Der er gennem årene opsamlet stor viden om gødskning af kartofler, og planerne er med tiden blevet mere og mere nuancerede. Gødningsplanerne skal rettes til alt efter sort, anvendelse, jordtype og forfrugt, og der er et meget stort udvalg af gødningsmidler på markedet.
Optimal gødskning betaler sig
Der er næppe nogen anden afgrøde i Danmark, hvor man i den grad gøder efter den enkelte sorts egenskaber og anvendelse. Det sker, fordi kartofler er en højværdiafgrøde med mange anvendelsesmuligheder, der betaler godt for en nuanceret, veltilrettelagt og veludført gødskning.
På de næste sider går vi i dybden med gødskning af kartofler og kommer med vores bud på optimale løsninger. Desuden har vi besøgt kartoffelproducent Peter Klausen, som deler ud af sine erfaringer med gødskning af kartofler og anvendelsen af Yaras produkter.
Kartofler er en højværdiafgrøde med faglige udfordringer
Peter Klausen bor i det kuperede landskab ved Roslev midt i Salling. Her driver han en deltidsbedrift med 100 hektar planteavl på en god JB 4 jord og produktion af 3000 slagtesvin årligt. Ved siden af landbruget har Peter arbejde som sælger.
Jeg holder meget af tilværelsen som deltidslandmand. Mit job udenfor bedriften, som sælger hos Nordvestjysk Traktorservice, giver mig en masse gode kontakter og et godt netværk blandt landbrugere i området. Det kan jeg bruge som inspiration til udvikling af min egen bedrift”, fortæller Peter Klausen.
Sædskiftet består af 40 ha kartofler samt korn og raps. For at få plads til kartoflerne byttes der jord med naboer. Peter Klausen har dyrket kartofler i 5-6 år.
”Oprindeligt købte jeg leveringsrettigheder til Karup Kartoffelmelsfabrik. Jeg valgte kartofler for at få en højværdiafgrøde, der kunne give faglige udfordringer og en bedre økonomi end ved korndyrkning. Jeg startede med udelukkende at dyrke fabrikskartofler, men har måttet indse, at den sene høst sommetider kan være udfordrende på vores jord”, fortæller Peter Klausen og fortsætter:
”Derfor solgte jeg nogle af leveringsrettighederne for et par år siden og begyndte at levere læggekartofler til Danespo. Nu har jeg cirka 15 ha fabrikskartofler og 25 ha læggekartofler. Det giver en bedre arbejdsfordeling og mere ro omkring optagning”, fortæller Peter Klausen.
Overvejer samgranuleret gødning
Gødningsplanen til fabrikskartofler består af svinegylle som grundgødning, der suppleres med YaraBela AXAN op til ønsket kvælstofniveau og med patentkali ud fra jordprøver. YaraBela AXAN bruges ligeledes til eftergødskning ved behov. I læggekartoflerne har Peter Klausen hidtil brugt rene N, P og K kilder, men han er opmærksom på muligheden for en løsning med YaraMila 14-3-15.
”Tanken om en samgranuleret gødning, der er afstemt efter kartoflernes behov, tiltaler mig meget. Jeg går i det hele taget op i at have en gødningsplan, der er nem at overskue og forholde sig til, så YaraMila 14-3-15 indgår bestemt i overvejelserne til de kommende års planer”, udtaler Peter Klausen. Peter Klausen har gennem tiden afprøvet forskellige mikronæringskilder til sine afgrøder. I år har han brugt YaraVita KOMBIPHOS i stivelseskartofler og YaraVita GRAMITREL i vårbyg.
”Yaras produkter indenfor mikronæring er meget overbevisende. De har en høj koncentration af de relevante næringsstoffer, så man får virkelig noget for pengene. Desuden er de nemme at anvende og blande med øvrig kemi.
Vores gode erfaringer fra kartoflerne gjorde, at jeg også ville forsøge med YaraVita GRAMITREL i vårbyg. Vi havde en mark med lidt lettere jord, hvor vårbyggen erfaringsvis kan komme i dårlig trivsel. Her er en forsikring med YaraVita GRAMITREL helt sikkert givet godt ud”, afslutter Peter Klausen.
