Artikler
november 30, 2020

YaraMila 14-3-15 giver gode merudbytter

Af: Jens Bach Andersen

YaraMila 14-3-15 har med rette stor udbredelse i lægge- og spisekartofler og der er gennemført flere landsforsøg med gode merudbytter gennem årene.


YaraMila 14-3-15 giver gode merudbytter

YaraMila 14-3-15 har med rette stor udbredelse i lægge- og spisekartofler. Der er gennemført flere landsforsøg med gode merudbytter gennem årene, hvilket er eksemplificeret i tabel 1. Her ses et økonomisk merudbytte på 700 kr. pr. ha ved at vælge YaraMila 14-3-15 frem for en anden NPK-gødning, samt et merudbytte på næsten 4000 kr. pr. ha ved at vælge YaraMila 14-3-15 frem for en NS-gødning.

Lægger sikker bund under udbyttet

YaraMila 14-3-15 er en samgranuleret gødning, der er sammensat og afstemt efter kartoflers behov og indeholder alle de næringsstoffer, der er mest aktuelle i kartofler. Med udgangspunkt i en hovedtildeling i form af YaraMila 14-3-15 ved lægning er det muligt at nuancere gødningsplanen og få den til at stemme i forhold til den aktuelle sorts behov og anvendelse.

Mere sikker forsyning

I stivelseskartofler er der tradition for at anvende mange forskellige gødningskilder både organiske og uorganiske. De organiske gødninger har den egenskab, at man får frigivet næringsstoffer over en længere tidshorisont. Denne tidshorisont varierer alt efter gødningskilden og vækstforholdene. Da stivelseskartofler har en lang vækstsæson, er det som udgangspunkt positivt med en mere langstrakt forsyning af især kvælstof.

Men det er meget svært at forudsige tidspunktet og størrelsen af næringsstofforsyningen fra organiske kilder. Desuden har de organiske kilder i visse tilfælde et klorindhold, der er så højt, at det påvirker stivelseindholdet i kartoflerne negativt. Eksempelvis angiver SEGES et tab på 1700 kr. pr. ha ved brug af afgasset gylle i stivelseskartofler grundet det høje klorindhold i afgasset gylle.

Art 1 tabel s 8 Øk udbyt.PNG
TABEL 1 - Økonomisk merudbytte på næsten 4.000 kr/ha med YaraMila 14-3-15.
Afprøvning af YaraMila 14-3-15 mod YaraBela AXAN og YaraMila 11-5-18 i spisekartofler. 4
forsøg 2018-2019. (Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2019 tabel 13)

Derfor får man en mere sikker og forudsigelig forsyning ved at vælge den klorfri YaraMila 14-3-15 som basis i sine stivelseskartofler og tilpasse og eftergøde efter behov gennem sæsonen.

Stabilt udbytte uanset vækstforhold

Uforudsigeligheden i de organske gødninger og sikkerheden ved at vælge YaraMila 14-3-15 er illustreret i landsforsøg i 2018 og 2019. Her blev en strategi med YaraMila 14-3-15 holdt op mod strategier med forskellige organiske gødninger. Resultaterne ses i figur 1.

Her ses, at strategierne var meget jævnbyrdige i 2019, mens der var store forskelle i 2018, hvor man led store tab ved at vælge den forkerte organiske gødning til sine kartofler. Forsøgene understreger, at YaraMila 14-3-15 giver dig sikkerhed for stabilt udbytte uanset vækstforhold, mens organiske gødninger giver langt større variation og sikkerhed i udbyttet.

Art 1 tabel 2 s 9 Stiv-udbyt.PNG
FIGUR 1 - YaraMila 14-3-15 giver stabilitet i stivelsesudbyttet. Alle øvrige led er ved
lægning gødet op til samme NPK-niveau som leddet med YaraMila 14-3-15, og samtlige led er eftergødet med 39 kg N i YaraBela AXAN og 25-60 kg K i patentkali medio juni. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2018 og 2019.