Med intelligent kvælstofgødskning rammer du økonomisk optimum

Der er mange fordele ved at ramme kvælstofoptimum, når afgrøderne gødskes. Hvis der undergødskes, koster det udbytte samt et lavt proteinindhold i kornet.

Når der tilføres kvælstof over optimum, er der udgifter til kvælstof, som ikke genererer ekstra udbytte. Endvidere kan der opstå lejesæd og dermed høstbesvær m.m. Ved gødskning over optimum er der desuden en øget risiko for udvaskning af kvælstof. 

Delt gødskning – muligheden for justering

For at ramme kvælstofoptimum kræves en gødningsstrategi med flere tildelinger. På denne måde kan kvælstoftildelingen tilpasses de aktuelle vækstbetingelser, kvælstofeffektiviteten øges og en potentiel udvaskning reduceres. Det er klart, at hvis man har færdiggødet vinterhveden i midten af april, er muligheden for at justere kvælstoftildelingen noget mindre, end hvis der er planlagt en op- eller nedjustering i første halvdel af maj. I mange år har vi på grund af underoptimale kvælstofkvoter ikke været vant til at tænke på justering i vækstsæsonen, men blot tilført alt det kvælstof, som var tilladt velvidende, at der formentlig var brug for 15 – 20 % mere.

Potentialet i omfordeling og justering af kvælstofmængden er på ca. 325 kr. pr. ha.

En planlagt delt gødskning, hvor den afsluttende gødningstildeling udføres således, at der kan justeres i forhold til vækstbetingelser og udbyttepotentiale, er et nødvendigt og vigtigt element i en veludført gødningsplan.

I gødningsplanen er faktorer som forventet udbytte, forfrugts- og dyrkningshistoriens betydning for gødningsbehovet indarbejdet, ligesom afgrødens behov og det forventede optimale kvælstofniveau i marken er beregnet ud fra kendte
faktorer.

Gødningsplanen er derfor en god rettesnor for behovet, men tager ikke højde for vækstbetingelserne i sæsonen og skal derfor suppleresmed en justering i vækstsæsonen. Hermed kommer man tættere på at gøde efter det faktiske optimum og ikke kun det forventede optimum.

Delt gødskning gavner udbytte og proteinindhold

Generelt viser forsøg i vinterhvede, at en sen kvælstoftildeling indtil stadie 37 - 41 (ca. 20. maj) stadig giver udbytte og samtidig klart øger proteinprocenten i forhold til at færdiggødske i stadie 32 (medio april). En generel proteingødskning udføres primo juni og har, i en velgødet mark, mest påvirkning på proteinindholdet.

Delt gødskning i vårbyg og vårafgrøder, hvor sidste kvælstof tildeles i stadie 31 – 32, er mere vanskelig at udføre i praksis. Vi hører ind i mellem, at nogle er bange for, at gødningen virker for sent eller slet ikke. Både ældre og nye forsøg viser dog, at en todeling godt lader sig gøre og ikke reducerer udbyttet.

Når der tildeles omkring 90 kg N ved såning, er det meget svært at komme for sent med den afsluttende kvælstofgødskning, som endda hæver udbyttet uden at påvirke proteinprocenten nævneværdigt. På denne måde er det muligt at justere og graduere kvælstoftildeling også i vårbyg.

I 2021, hvor der i maj kom store nedbørsmængder, og hvor det må forventes, at der er blevet tabt en del kvælstof, kan en delt gødningsstrategi på mange lokaliteter være en stor fordel.

For at ramme kvælstofoptimum kræves en
gødningsstrategi med flere tildelinger.

TABEL 1 - Delt gødskning kan praktiseres i vårbyg. Udbytte og proteinprocent i 11 vårbygforsøg 2019 – 2020 (Uddrag af forsøg).
Oversigt over Landsforsøg 2020, SEGES. (Dette ses også i 16 forsøg i vårbyg fra 2004 – 2007. Oversigt over Landsforsøg 2007, SEGES)

Sådan justeres kvælstofmængden i sæsonen

Kvælstofbehovet til sidste tildeling afhænger af vækstbetingelserne i vækstsæsonen – bl.a. udbytte og mineralisering. Vækstbetingelser bedre end forventet kan betyde, at udbyttet bliver større, hvorfor det kan være optimalt at tilføre mere kvælstof.

Omvendt kan vejrlig m.m. også betyde, at udbyttepotentialet reduceres – tørt vejr i en periode kan reducere behovet for kvælstof. Det så vi senest i 2018, hvor decideret tørke reducerede udbyttepotentialet, og der var mange steder ikke behov for at udføre en planlagt sidste kvælstoftildeling. På arealer, hvor afgrøden var færdiggødet tidligt, var noget af det tilførte kvælstof spildt med risiko for efterfølgende udvaskning i de følgende efterårs- og vintermåneder.

Justering af kvælstofmængden kræver kendskab til marken, mineraliseringspotentialet og en realistisk bestemmelse af det forventede udbytte. Mineraliseringen kan bestemmes ved at lave et eller flere små felter i marken, som ikke tildeles kvælstof – en såkaldt ”Nulparcel” (laves i praksis ved at udlægge en presenning ved hver gødningstildeling – se artiklen ”Årets gangi Nulparcellerne”). Her kan den reelle mineralisering fra jorden vurderes på afgrødens vækst uden tilført kvælstof. Er væksten uden kvælstof mindre påvirket, er mineraliseringen fra jorden høj, og kvælstofoptimum måske lidt mindre. Mineraliseringen kan måles med en håndholdt N-sensor, og kvælstofoptimum bestemmes ud fra kvælstofoptaget.

Alternativt kan der benyttes en Yara N-Tester til bestemmelse af det manglende kvælstof i afgrøden. Med N-tester måles kvælstofniveauet i afgrøden, som ud fra mange kvælstofforsøg er kalibreret til at ramme det optimale kvælstofniveau. 

FIGUR 2 - Udvaskningsrisiko, udtrykt som N-min efter høst, er minimal, så længe der ikke tilføres kvælstof over afgrødens økonomiske optimum. (Vinterhvedeforsøg, Tyskland).

Fuldt potentiale ved graduering

At omfordele kvælstof indenfor marken kaldes også gradueret gødningstildeling eller positionsbestemt gødskning og udføres ved, at en forudbestemt kvælstofmængde omfordeles indenfor marken. Dette giver god mening, da der omfordeles ved at flytte kvælstof fra planter, der er velforsynet, til planter som har en lavere kvælstofstatus. På denne måde udnyttes, at kvælstofresponsen er højere ved planter med lavere kvælstofniveau, end hvor kvælstofniveauet er højt, og den samlede kvælstofeffektivitet øges. 

For at få det fulde potentiale af omfordeling af kvælstof skal den forudbestemte mængde kvælstof til omfordeling justeres og tilpasses vækstbetingelser i den aktuelle vækstsæson. Yaras forsøg med udvikling af N-sensoralgoritme viser, at potentialet i omfordeling og justering af kvælstofmængden er ca. 325 kr. pr ha – hvoraf ca. halvdelen skyldes omfordeling indenfor marken, mens den anden halvdel skyldes en justering af den forudbestemte kvælstofmængde til omfordeling.

Godt for miljøet

Ved at gødske netop efter afgrødens behov, dels på markniveau men også gradueret indenfor marken, undgås overgødskning og risikoen for udvaskning reduceres. Dette er skitseret i figur 2, hvor sammenhængen mellem udbytte, tilførsel af kvælstof samt N-min efter høst er skitseret i vinterhvedemarker i Tyskland. Det ses, at der er en god respons i udbyttet indtil N-optimum nås. Tilsvarende ses det, at N-min målt efter høst er begrænset indtil N-optimum, mens N-min stiger markant, når kvælstof tilføres udover N-optimum. N-min er et udtryk for mængden af frit tilgængeligt kvælstof, hvorfor stor N-min efter høst er ensbetydende med et stort udvaskningspotentiale. 

Gradueret gødskning som virkemiddel

At udvaskningspotentialet er mindre, når kvælstoftildelingen gradueres, har været medvirkende til, at gradueret gødskning er introduceret som et virkemiddel i forhold til efterafgrødekravet fra gødningsplanlægningssæson 2021. Det er således muligt at erstatte én hektar efterafgrøde, når der har været udført gradueret gødskning på 11 hektar, hvilket yderligere styrker den økonomiske fordel ved graduering af kvælstoftildeling.