Nulparceller er et godt værktøj til at optimere kvælstoftildelingen i marken

En nulparcel er et lille område i marken, der ikke tilføres gødning. Dette sker ved at dække et område med en presenning, når der spredes mineralsk gødning og lukke for bommen eller slå et sving, når der køres gylle.

I nulparcellen måles kvælstofoptaget fra stadie 33 - 37, og værdien bruges til at udregne totalbehovet for kvælstof i marken. Metoden kræver, at man estimerer sit udbytte, hvorefter kvælstofoptaget i nulparcellen bruges til at fastlægge det totale kvælstofbehov. Dette er vist i figur 1, hvor man kan se, at en måling på eksempelvis 40 kg N i nulparcellen udløser et totalt kvælstofbehov på henholdsvis 145, 190 eller 230 kg N, alt efter om man forventer 7, 9 eller 11 ton pr. ha i udbytte.

Når det totale behov er kendt, skal man blot fratrække det allerede tildelte kvælstof for at få restbehovet, som herefter med fordel kan udbringes gradueret ved hjælp af Atfarm.

Kvælstofoptaget i 2021

Fra vækststart i marts 2021 var det ventet, at der ville være et forholdsvis højt optag i nulparcellerne i år. Vinteren havde været relativt tør, og der var målt høje N-min værdier, hvilket også gav en historisk negativ kvælstofprognose. Imidlertid lå optaget ved vækststart i niveau med de sidste seks års gennemsnit, så de forventede høje N-min værdier var ikke kommet til udtryk i kvælstofoptaget. Det skyldes formodentlig, at vinteren var noget koldere end i de foregående års meget milde vintre.

Vi havde derfor en mere reel vækststart i marts i år end i andre år, hvor hveden måske har groet lidt allerede fra primo februar. Det var derfor forventet, at kvælstofoptaget i nulparcellerne nok skulle komme i gang og ramme et niveau over de foregående års gennemsnit.

Foråret 2021 var koldere og til dels også mere vådt end de foregående mange år, så det forventede boom i kvælstofoptag udeblev frem til midten af april. Herefter begyndte der at ske noget, og ved målingernes afslutning ultimo maj lå kvælstofoptaget i nulparcellerne på niveau med optaget i år 2019, der hidtil har været året med den
højeste mineralisering.

Hele udviklingen er illustreret i figur 2. Her er også vist udviklingen i år 2016, der er året med lavest mineralisering. Figuren viser, at kurveforløbet i 2021 adskiller sig væsentligt fra foregående års forløb. Udviklingen er mere eksponentiel, fordi mineralisering og kvælstofoptag kom relativt sent.

I andre år har udviklingen næsten været lineær. Denne information kan bruges til at vurdere timingen af sin gødskning, så man kommer før ud med gødning i de år, hvor der er et stort optag i nulparceller tidligt på sæsonen. 

FIGUR 1 - Det totale kvælstofbehov i hvede til eget foder eller brød som funktion af kvælstofoptaget i nulparcellen og udbytteforventning. Ved at følge de sorte pile kan man aflæse totalt kvælstofbehov til de forskellige udbytteniveauer for en måling på 40 kg N optaget i nulparcel.

Store forskelle i kvælstofoptag i ens marker

Kigger man på de enkelte nulparceller, træder der nogle tydelige forskelle frem. I det følgende betragtes udelukkende målinger i stadie 33 - 37, da det er disse målinger, der bruges til at afgøre det endelige kvælstofbehov. Overordnet set spænder målingerne fra 22 til 90 kg N pr. ha optaget, hvilket ved ens udbytteniveau ville medføre en forskel i behov på næsten 150 kg N pr. ha.

FIGUR 2 - Udviklingen i kvælstofoptag i nulparcellerne over tid. 2021 udvikler sig eksponentielt og ender med et optag på 2019 niveau.

Store regionale forskelle

Dykker man dybere ned og sorterer i data, finder man stadig store forskelle. Således spænder optaget på lerjord i Nordjylland med god forfrugt fra 29 til 70 kg N. Det vil ved ens udbytteniveau medføre en forskel i behov på næsten 90 kg N pr. ha. Man kan jo spørge sig selv, om der findes nogen landmand, der gøder to så tilsyneladende ens marker så forskelligt.

I figur 3 er målingerne sorteret på region, forfrugt og jordtype. Figuren viser, ikke overraskende, at mineraliseringen alt andet lige er højere på lerjord end på sandjord, og at mineraliseringen er højere, når forfrugten ikke er korn.

Mere overraskende er det, at der er meget store regionale forskelle. Målingerne i nord viser væsentligt lavere værdier end i syd og øst, til trods for, at der er tilstræbt ens vækststadie og ikke ens dato.

Dette tyder på en generelt svagere buskning og dermed mindre biomasse i strækningsfasen, hvilket kan forklares med lokale klimatiske forhold i vinteren og det tidlige forår. Der var langt mere reelt vintervejr med risiko for skade på planterne og efterfølgende svagere buskning i nord end i syd. 

FIGUR 3 - Kvælstofoptag i nulparceller som funktion af jordtype, forfrugt og region. Der er meget store regionale forskelle. Målingerne i nord ligger væsentligt under målingerne i syd og øst til trods for, at der er tilstræbt ens vækststadie og ikke ens dato.

Stort økonomisk potentiale med nulparceller

Bag udregningen af kvælstofoptimum ud fra målinger i nulparceller ligger en matematisk model, som er efterprøvet og valideret grundigt. I 2020 udnyttede vi data fra kvælstofbarometeret til at validere modellen. Kvælstofbarometeret rummer en ”trappe” med stigende kvælstoftilførsel og har samtidig en nulparcel, der bliver målt kvælstofoptag i.

Derfor kan man både udregne det faktiske kvælstofoptimum i de enkelte forsøg og udregne kvælstofoptimum på baggrund af nulparcel. Herefter kan nulparceloptimum sættes ind i den formel, der beskriver det faktiske kvælstofoptimum, og man kan regne ud, hvor langt nulparcellen ligger fra det faktiske optimum målt i kroner pr. ha.

Desuden kan man sætte Landbrugsstyrelsens norm for kvælstoftilførsel ind i den formel, der beskriver det faktiske kvælstofoptimum, og se hvor mange penge, der vindes ved at gøde efter nulparcel i forhold til at gøde efter Landbrugsstyrelsens norm.
Dette er vist for de 9 forsøg fra kvælstofbarometeret i 2020 i figur 4. Her ses de 9 forsøg hver for sig og som gennemsnit. Søjlerne viser, hvor mange penge der vindes i forhold til at gøde efter Landbrugsstyrelsens norm.

Nulparcellerne er i stand til at hente omkring 75 % af det økonomiske potentiale, der er i at kende markens og afgrødens faktiske forsyningsoptimum, som ingen jo kan kende, når de gøder. 

FIGUR 4 - Gevinst opnået ved at gøde efter nulparceller i forhold til at gøde efter Landbrugsstyrelsens norm.

”Jeg synes, at nulparcellerne er et meget lærerigt koncept,
hvor vi bliver klogere på størrelsen af den
mineraliserbare kvælstofpulje og tempoet kvælstoffet frigives i”

Peter Nielsen, planteavlskonsulent, Velas

Konsulenternes erfaringer

Rådgivningsselskabet Velas har haft en del nulparceller anlagt på Fyn og i Jylland i 2021. Vi har talt med planteavlskonsulenterne Henrik Rasmussen og Peter Nielsen om deres erfaringer med nulparceller.
”Jeg synes, at nulparcellerne er et meget lærerigt koncept, hvor vi bliver klogere på størrelsen af den mineraliserbare kvælstofpulje og tempoet kvælstoffet frigives i. Det er noget, der ellers er svært at blive
klog på. Særligt på de husdyrgødede ejendomme er det virkelig en øjenåbner og kommer bag på mange, at man bare kan kigge på parcellen og se, hvor godt det gror helt uden kvælstof. Og så er det super spændende at få en måling i stadie 33 - 37 og udregne et alternativ til det optimum, man fastlagde, da gødningsplanen blev lagt om
vinteren”, siger Peter Nielsen.

Henrik Rasmussen supplerer: ”På mange ejendomme er det nyt at interessere sig for kvælstofoptimum på markniveau og flytte kvælstof mellem hvedemarker med ens forhistorie. Selvom man aldrig kan ramme det faglige optimum præcist, så er nulparcellerne et værktøj, der bringer dig tættere på. Desuden er det et godt visuelt værktøj, der vækker landmandens interesse og får ham til at tænke mere over kvælstofoptimum på markniveau.”

De to planteavlskonsulenter har også gjort en del erfaringer med at bruge nulparcellerne aktivt som værktøj i rådgivningen. ”Jeg havde en landmand, der valgte kvotetræk i stedet for efterafgrøder, fordi hans nulparcel groede så godt, at vi vurderede, at der var råd til at trække lidt kvote. På den måde bliver det et meget aktivt rådgivningsværktøj, der får landmanden til at ændre plan. Og den historie viser også, at nulparceller passer godt ind i ordningen med præcisionsjordbrug, hvor man netop bruger bedre kvælstofmanagement som alternativ til efterafgrøder”, siger Peter Nielsen.

Henrik Rasmussen fortsætter. ”Nulparcellerne er også gode til at vurdere, om timingen af gødskning er rigtig. Når der er et stort kvælstofforbrug, gælder det om at følge med og ikke komme bagud med at gøde marken. Omvendt kan en rolig udvikling i kvælstofoptaget gøre det relevant at udskyde en planlagt gødskning. På den måde bliver nulparcellerne bragt aktivt i spil, og jeg er sikker på, at nulparcellerne er kommet for at blive. Vi planlægger at anlægge et stort antal hos Velas næste år også.” 

Kvælstofoptaget i 2021 adskiller sig væsentligt fra foregående års forløb. Udviklingen er mere eksponentiel, fordi mineralisering og kvælstofoptag kom relativt sent.
I andre år har udviklingen næsten været lineær, men dog matematisk set bedst beskrevet som eksponentiel. Denne information kan bruges til at vurdere timingen af sin gødskning, så man kommer før ud med gødning i de år, hvor der er et stort optag i nulparceller tidligt på sæsonen.