NPK og gylle giver vårbyg en god start og en hurtigere rodudvikling

Vårbyg vinder frem i takt med efterafgrøderne, og selv for de dygtigste planteavlere kan det være svært at optimere udbytterne set i lyset af, at vårbyggen har så kort en vækstsæson og har brug for atkomme hurtigt i gang.

Der kan være store fordele i at placere eller samså en god NPK-gødning til vårbyg, da samspillet mellem N, P, og K betyder en hurtigere og større rodudvikling samt en kraftigere buskningog dermed også flere sideskud.

I mange vårbygmarker på svinebrug består den eneste fosfor- og kaliumtilførsel traditionelt af gylle, og vårbyggen startes med NS-gødning. Det betyder en langsommere start, som kan undgås ved at bruge en NPK-gødning ved såning af gyllegødet vårbyg.

"Det tyder på, at gyllen i vårbyggen skal suppleres med en god NPK-gødning placeret i jorden i forbindelse med såning. Det gør, at vi får en hurtigere og lidt mere busket vækst".             

- Frank Lorentsen, Kring Agro

Lokalt forsøg med gødning

Holder teorien i praksis – derude i marken, hvor det hele foregår? Det
har chefagronom Jesper Ulnitz fra Yara i Fredericia og markdriftsleder Frank Lorentsen fra Kring Agro A/S sat sig for at finde ud af, og de arbejder på tredje år sammen om et lokalt gødningsforsøg.

Kring Agro er et moderne markdriftsselskab og omfatter 1.970 ha inklusiv forpagtnings- og pasningsaftaler med byg, hvede, havre, raps, rødsvingel og rajgræs. Kring Agro er søstervirksomhed til Avlscenter Rønshauge A/S med svineproduktion, herunder avlsdyrsproduktion, og dermed store leverancer af gylle til gødningsregnskabet.

Forsøgsmarken ligger i år ud til landevejen mellem Fredericia og Vejle, og forsøget omfatter fire storparceller med fire forskellige tildelinger af gylle og gødning. Frank Lorentsen og fire fastansatte samt to elever har base på den nærliggende Follerupgaard, og de tager tit på tur i marken for at vurdere udviklingen i parcellerne.

Forsøg kræver indsats

Frank Lorentsen er agrarøkonom fra Næsgaard og har i de seneste syv år været chef for markbruget under Kring Agro. Han er dedikeret planteavler og engageret i arbejdet med at udvikle og optimere, og her er den nyeste teknologi og dataindsamling en stor hjælp.

Men det gælder også om at have fødderne i mulden og arbejde med udfordringerne på landmandsniveau. På en tur i forsøgsmarken sammen med Jesper Ulnitz og labradoren Bine lægger han ikke skjul på, at det koster en del arbejdstimer at være fremme i skoene.

”Vi er værter for disse gødningsforsøg, og desuden laver vi forsøg sammen med andre firmaer, ligesom jeg har været med i pilotprojektet om præcisionsdyrkning under Landbrugsstyrelsen. Jo, vi bruger lidt krudt på det her, men det er også spændende. Forsøgsarbejdet er med til at give input i hverdagen, og det er rart at se, at arbejdet med at optimere gødskningen, og få et samspil med gyllen, lønner sig”, siger Frank Lorentsen.

”Det er da fedt at opleve, at pilotprojektet har haft direkte indflydelse på lovgivningen, og det er sjovt, at man kan være med til at præge udviklingen. Mange har jo grejet stående til præcisionslandbrug, så det gælder om at udnytte det bedst muligt, og nu arbejder vi videre med præcisionslandbrug og indsamling af data i disse gødningsforsøg. Tingene hænger sammen herude i praksis”, siger han.

Krav om data i fremtiden

”Vi er inde i en spændende udvikling, hvor der er masser af data til rådighed. Jeg tror, vi møder øgede krav om at dokumentere, hvad vi laver for at få lov til at dyrke markerne. Vores udstyr gør det automatisk, så det handler kun om at håndtere de mange data”, siger Frank Lorentsen.

”Efterafgrøder og dermed vårbyggen er måske nok en udfordring for os, men vi skal have vårsæd med i sædskiftet for at bekæmpe græsukrudt, og vi skal undgå monokulturer. Dertil kommer, at der jo ikke er så meget andet at gøre end at lægge sig fladt ned i forhold til loven. Vi har fået hele pakken
og har godt 400 ha med efterafgrøder”, siger Frank Lorentsen.

"Efterafgrøder og dermed vårbyggen er måske nok en udfrodring for os, men vi skal have vårsæd med i sædskiftet for at bekæmpe græsukrudt, og vi skal undgå monokulturer"

- Frank Lorentsen, Kring Agro

Supplerer gylle med NPK-gødning

”Helt konkret er det interessant at finde ud af, hvordan vi kan finde en bedre gødningsstrategi og gødske bedre. Det er en generel opfattelse, at gyllen bruges bedst i vinterhveden, men vi skal kunne lade os rokke. Når jeg her midt i vækstsæsonen kigger ud over forsøgsparcellerne og sammenligner, så tyder det på, at gyllen i vårbyggen skal suppleres med en god NPK-gødning placeret i jorden i forbindelse med såning. Det gør, at vi får en hurtigere og lidt mere busket vækst”, siger han og lader hånden glide gennem aksene.

”Nu må vi se hvor meget korn, der er i tanken, når vi høster. Det er fint med forsøg på de marker, vi arbejder med år efter år – så kan vi forholde os til det. Med den vækstsæson, vi har haft hidtil, kan alt jo lade sig gøre”, siger Frank Lorentsen.

Synlig forskel på parcellerne

Vi når frem til en af parcellerne, hvor der udelukkende er givet NS-gødning og gylle. Her er der en meget synlig forskel over til parcellen, der har fået gylle og YaraMila. ”Det er fint at få illustreret, at der er forskel”, siger Jesper Ulnitz. ”Tidligere mente mange, at de var dækket ind ved at supplere gyllen
med NS-gødning. Det var almindelig lærdom, at fosformængderne i gyllen var tilstrækkelige. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Der er god grund til at tage prøver af gyllen og sikre sig de rette mængder af fosfor tidligt i vækstperioden”, siger Jesper Ulnitz og Frank Lorentsen nikker:

”Vi tager prøver af gyllen inden udbringning, og det er tydeligt, at den kommer fra polte, renracede avlsdyr, i en eksportstald. De udnytter fosforen i foderet og leverer en tynd gylle”, siger Frank Lorentsen.

Gyllen fra Avlscenteret kommer markdriftschefen ikke uden om.
Gyllen placeres i tanke ude i markerne med lastbil, når der ikke er så travlt med andre opgaver. Høsten placeres på presenninger i markerne og afhentes af foderstofselskabet med grab. Avlscenter Rønshauge køber selv foder – et synligt tegn på, at de to selskaber arbejder selvstændigt. 

Et godt billede på muligheder

Forsøgsparcellerne er store og dermed nemme at håndtere med GPS-udstyr:

”Vi har grejet til det, selv om det selvfølgelig kræver styring i foråret og i høst. Vi har 4-5 ha med parceller, og et flerårigt forsøg giver et godt billede af mulighederne og udviklingen i den mark, vi kender”, siger Frank Lorentsen. 

Han forklarer, at marker, som ikke får gylle, harves en gang og typisk får 250 kg YaraMila med gødningsspreder. Resten placeres med såmaskinen. ”Det handler om at få gødningen ned i jorden. Det bedste ville være at placere al gødning med såmaskinen, men det har vi ikke kapacitet til. Vores Rapid lægger gødningen i et bånd mellem de to rækker med såsæd og dermed ikke sammen med frøene. Det er en fordel, så undgås svidning”, siger Frank Lorentsen. 

”Der er gode effekter ved at bruge YaraMila i vårbyg, og vi ser også tendenser til, at det er værd at supplere gylle med YaraMila i vårbyg. Det skyldes især, at vårbyg har en kort vækstsæson og har behov for at komme hurtigt i gang. Let tilgængeligt NPK-gødning er løsningen”.

Jesper Ulnitz, Yara 

”De, der ikke placerer gødningen i år, kan godt få smæk efter det tørre og kolde forår. Vårbyg vokser i tre og en halv måned og optager næringsstoffer i 90 dage, men hvis der går 50 dage, før planterne finder ud af, at der er fosfor i jorden, så er det for sent. Får vi en tør sommer, vil der være 6-7 hkg, måske 10 hkg til forskel”, siger Jesper Ulnitz

Mere fokus på vårbyg

Frank Lorentsen tror, planteavlerne i de kommende år får endnu mere fokus på vårbyg, sædskifte og sygdomme i marken:

”Det er faktisk ikke så ringe en afgrøde, og vi ser de store avlere tager mere vårbyg ind, fordi maltbygpræmien er høj. Vi havde sidste år et udbytte på 7,5 ton pr. ha, og jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se mere sædskifte med flere afgrøder. Det handler om at sanere for sygdomme. Vi har f.eks. taget mere frø ind, og vi har 270 ha med raps – det er, hvad sædskiftet kan
bære”, forklarer Frank Lorentsen.

”Når vi har godt 400 ha med efterafgrøder, skal vi finde alternativer til vinterafgrøderne, og det gør vi så”, slutter Frank Lorentzen.