Klimaet er i forandring - men hvad betyder det for dyrkningsforholdene?

Hvad er der sket med klimaet siden industrialiseringen i 1850 og indtil i dag? Hvad kan vi forvente over de kommende årtier mod fx 2050 og 2100? Hvordan vil dansk landbrug forventeligt blive påvirket af dette ændrede klima – et klima der allerede er blevet og vil blive mere ekstremt? Kan vi allerede nu forberede os på det fremtidige klima, og hvad får det af konsekvenser for fx landbruget? Det må diskuteres af fagfolk, men her er en indføring i klimaets forandringer over tid og ud i tid.

Udfordringerne er mange, dels fordi vi på baggrund af vurderinger fra FN’s Klimapanel (IPCC) ved, at temperaturen stiger med hidtil uset hastighed, dels at hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850. Vi er i en tid hvor der, for hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil være statistisk signifikante stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke. Vi ser altså ind i et varmere klima og et mere ekstremt klima, når det kommer til hyppjghed og intensitet. Forventeligt med ikke ubetydelige konsekvenser for både Danmark og verden omkring os. Men også for landbruget.

Vi ser altså ind i et varmere klima 
og et mere ekstremt klima, når det 
kommer til hyppighed og intensitet. 

Vi skal forstå vores klima i dag for at komme med et pålideligt bud på fremtiden 

Ifølge IPCC er det utvetydigt, at menneskelig indflydelse har forårsaget opvarmning i atmosfæren, oceanerne og landjorden. Ligeledes er det målt, at den globale overfladetemperatur i gennemsnit var 1,09°C højere i 2011–2020 end i 1850–1900 med større stigning over land på 1,59°C end over havet på 0,88°C, hvor menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren er hovedårsagen til den temperaturstigning.

Det har medført, at klimazoner er rykket mod polerne, og at vækstsæsonen i gennemsnit er forlænget med op til to dage pr. årti siden 1950 på den nordlige halvkugle, uden for troperne. 

I samme periode er den gennemsnitlige globale overfladetemperatur steget hurtigere siden 1970 end i nogen anden 50-årig periode set over de sidste i hvert fald 2.000 år. Det har ligeledes medført, at menneskeskabte klimaforandringer allerede forårsager mange ekstreme vejr- og klimahændelser i alle dele af verden – og dermed jo også påvirker landbruget og fødevareproduktionen. 

Over de seneste 10 år er der kommet styrket videnskabelig evidens for observerede ændringer i ekstremer såsom hedebølger, kraftig nedbør og tørke. Især at disse hændelser kan tilskrives menneskelig indflydelse, har styrket evidens. 

Flere varmeekstremer i vente i Danmark

Siden 1880 er middeltemperaturen i Danmark (målt 2 m over jordoverfladen) steget med ca. 1,4°C – med de kraftigste temperaturstigninger i vintersæsonen. Det er i realiteten sikkert, at antallet af varmeekstremer for Danmark er blevet hyppigere over de seneste 140 år. Data fra Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) lange tidsserier viser, at antallet af dage med kuldeekstremer i Danmark er aftaget, mens antallet af dage med varmeekstremer som sagt er tiltaget. 

FIGUR 1: Siden 1880 er middeltemperaturen i Danmark steget med ca. 1,4°C med de kraftigste temperaturstigninger i vintersæsonen. 

Ud i tid – på grund af den globale opvarmning – forventes det, at hyppigheden, effekten, udbredelsen og varigheden af varmeekstremer vil blive øget, mens forekomsten af kuldeekstremer samtidig vil mindskes.

Flere ekstreme udsving på vej

Den årlige nedbørsmængde i Danmark er siden 1874 steget med betragtelige variationer fra egn til egn men også fra år til år – fra omkring 600 mm pr. år omkring 1870/80’erne til omkring 780 mm pr. år over det seneste årti. 

I gennemsnit er nedbøren siden 1874 steget med ca. 11 mm pr. årti frem til i dag, hvor de ekstreme nedbørsår – de mest våde år alle på nær ét – var at finde i sidste halvdel af perioden mellem 1948 og i dag. To tredjedele af de mest regnfattige år var at finde i første halvdel af tidsperioden mellem 1874 og 1948.

FIGUR 2: I gennemsnit er nedbøren siden 1874-2021 steget med ca. 11 mm pr. årti, hvor de mest våde år - på nær ét – er i sidste halvdel af perioden fra 1948-2022. 

Den største årsnedbør blev målt i 1999 og 2019 og var på 905 mm, og det tørreste år med sølle 466 mm var i 1947. Disse årsmidler dækker over betragtelige sæsonvariationer, hvor fx antallet af ekstremt regnrige måneder i gennemsnit er steget siden 1874, mens antallet af ekstremt regnfattige måneder samtidig er aftaget. 

Det betyder, at vi i Danmark over tid har set et skift i nedbørsmængden fra at være karakteriseret ved flere regnfattige måneder imod flere regnrige måneder. De mest regnrige måneder forekommer typisk fra juni til november, hvor de største nedbørsmængder målt over 24 timer samtidig er op til tre gange mere intense end i vintermånederne (december til februar). Det forklares kort ved, at varm luft indeholder mere vand end kold. De mest regnfattige måneder forekommer af samme årsag typisk fra januar til maj. 

Dette mønster blev brudt i fx sommeren 2018 og foråret/forsommeren 2023, som begge var relativt regnfattige – klimaforhold der brød med normalbilledet. Disse regnfattige måneder over Danmark i 2018 og 2023 var forårsaget af længerevarende stabile højtryksområder over Nord- og Vesteuropa, som formåede at holde lavtryk og nedbør på afstand.

Disse tendenser påpeger, at der kan konstateres nogle relativt robuste ændringer i både middelnedbør og forekomsten af mere ekstreme nedbørshændelser, relateret til forekomsten af både meget våde og meget tørre perioder.

Dette ligger i god tråd med, hvad blandt andet IPCC påpeger som de vejrtyper Danmark skal forvente at se mere til, i takt med at den globale opvarmning øges.

Klimaet bliver varmere og ekstremt i fremtiden

Det bliver varmere og mere ekstremt i fremtiden – med ikke ubetydelige variationer. Den globale opvarmning vil overstige 1,5°C i løbet af de næste 10–12 år og forventeligt 2,0°C i løbet af de næste 25 år, hvilket vil være i slutningen af 2040’erne. Også den danske  middeltemperatur vil ændre sig – hastigere over de kommende 80 år mod 2100 end hvad vi har set siden 1880 og til i dag. 

Forekomsten og intensiteten af varmeekstremer, kraftige nedbørshændelser og i nogle regioner tørke, vil øges. Vi ved, at ved enhver forøgelse af den globale opvarmning vil ændringer i ekstremer blive fortsat større. Fx når det specifikt kommer til kraftige nedbørshændelser, da vil disse stige i intensitet og blive hyppigere. På globalt niveau vil kraftige nedbørshændelser i gennemsnit stige 7 % i intensitet for hver grad, den globale opvarmning stiger.

Når det kommer til fremtiden, da forventes det som sagt, at det danske og det nordeuropæiske klima vil ændre sig hastigt over de kommende årtier mod fx 2100. Seneste vurderinger fra IPCC (beregninger fra IPCC Interactive Atlas) lægger op til, at vi på vores breddegrader vil se en årsmiddeltemperaturstigning fra i dag (2023) og ud til 2100 på omkring 3,3°C. Det vil medføre, at vi generelt set i 2100 ser ind i et middelklima for Nordeuropa og Danmark som det, man i dag finder i Paris. 

FIGUR 3: Vi vil se hyppigere og mere intense nedbørshændelser ud mod 2100 for alle fire sæsoner, men forventeligt også tilstedeværelsen af længerevarende tørkeperioder.

Når det fx kommer til sæsonudviklingen for foråret, sommeren, efteråret og vinteren, da vil middeltemperaturerne stige i intervallet fra 2,7–3,7°C, mindst om efteråret og mest om vinteren – dette kombineret med hyppigere varmeekstremer. Når det kommer til årsnedbøren, da vil den ligeledes stige ud mod 2100. Forventningen er, at årsmiddelnedbøren vil stige med omkring 8 % i 2100 i forhold til, hvad vi i dag måler (2023). Tages der også her en sæsonmæssigvurdering, da vil foråret, sommeren, efteråret og vinteren ligeledes se en variation fra omkring næsten uændrede forhold om sommeren til en nedbørsstigning på 13 % om efteråret. 

Derudover vil vi se hyppigere og mere intense nedbørshændelser ud mod 2100 for alle fire årstider, men forventeligt også tilstedeværelsen af længerevarende tørkeperioder.

Så sagt med andre ord – vi vil i Danmark og Nordeuropa se gennemsnitligt varmere og vådere forhold ud mod 2100 og med betydelige sæsonmæssige variationer til følge, også inden for både meget og udeblivelsen af nedbør. 

Det bliver varmere og mere ekstremt i fremtiden 
– med ikke ubetydelige variationer.

Konsekvenserne for landbruget 

Interessen for disse klimaændringer retter sig naturligvis imod de mulige konsekvenser for samfundet, også for landbruget.

Et landbrug som forventeligt vil blive udfordret – mere end det er i dag qua ændringerne i klimaet, da fx landbrugets afgrødeudbytte og dets kvalitet er klimaafhængigt. 

Jeg vil ikke her gå ind i en dybere analyse af konsekvenserne, når det kommer til fx afgrødeudbytte, etc., dette ligger ud over mit fagområde, men naturligvis gerne nævne, at med de klimamæssige udfordringer vi ud i tid forventeligt vil se, og som er skitseret i denne artikel, da vil landbruget skulle tænke nyt og udvikle sig mod yderligere klimatilpasning.

Fx med anvendelsen af teknologier til at drive et landbrug, afgrøder der er resistente over for ekstremerne og større sæsonmæssige variationer, men også når det kommer til noget så banalt som ukrudt og skadedyr på markerne.