Landmænd blev klogere på hvordan klimabelastningen kan påvirkes

I foråret 2023 igangsatte Yara Danmark A/S og Flensted Food Group A/S et samarbejde, der skulle afdække klimabelastningen ved kartoffelproduktionen hos Flensteds avlere. Målet var at blive klogere på hvilke enkeltfaktorer, der betyder mest for klimabelastningen samt at udvikle en procedure, der kunne tages i anvendelse hos alle Flensteds avlere. 

På sigt er det tanken, at projektet sætter alle Flensteds avlere i stand til at kunne redegøre for klimabelastningen i deres kartoffeldyrkning, så der kan drages sammenligninger på tværs. 

Dermed kan Flensted Food Group A/S blive i stand til at yde sine avlere præcis og nuanceret vejledning i klimaforbedringer. 

Pilotprojekt med fem avlere

Samarbejdet har foreløbigt udmøntet sig i et pilotprojekt, hvor Flensted udvalgte fem avlere, der skulle indsamles data fra. Der er indsamlet data fra tre år (2020, 2021 og 2022), og dataindsamlingen er foregået via et skema, hvor avlerne skulle udfylde markoperationer, udbytter, dyrkningsplan mm. For at gøre pilotprojektet ensartet og relevant til sammenligninger mellem avlerne var projektet afgrænset til sorten Fontane, som bruges til produktion af pommes frites. 

Da data var indsamlet, stod Yara for beregningen af klimaaftrykket. Det er gjort i programmet Cool Farm Tool, som er udviklet af Cool Farm Alliance, der er et samarbejde mellem mere end 100 internationale virksomheder i fødevareindustrien. Efter databehandlingen blev resultaterne fremlagt på et møde med de fem udvalgte avlere, der gav feedback på processen og kommenterede resultaterne. 

Avlerne havde samstemmende en oplevelse af, at projektet havde gjort dem meget klogere på, hvordan en afgrødes klimaaftryk beregnes, og hvordan det kan påvirkes. Fra at opleve klimaaftryk som noget fjernt og uhåndgribeligt, der debatteres i medierne, fik avlerne pludselig tal på egen bedrift og så, hvor relativt enkelt det er at komme frem til konkrete forbedringsmuligheder.

CO2-aftryk målt for kartoflens samlede udledning

De mange data fra avlerne blev indsamlet og derefter beregnet og analyseret i Cool Farm Tool. Resultatet af beregningerne fremgår i figur 1, som viser klimabelastningen som kg CO2e pr. ton kartofler. Belastningen varierede mellem 45 og 62 kg CO2e pr. ton kartofler, så der var ikke de store forskelle, hverken mellem avlere eller mellem de tre år i projektet. De enkelte faktorer i klimabelastningen er ligeledes opgjort i figuren, og her indgår alle de udledninger, der har været i de forudgående processer.

Således bliver fx aftrykket fra produktionen af pesticider lagt over på kartoflens aftryk, selvom det naturligvis ikke er avleren selv, der har produceret pesticiderne. På den måde kommer aftrykket til at afspejle den totale udledning, der er ved frembringelse af kartoflerne og ikke kun det, der foregår som aktive handlinger i marken. Det gør sammenligninger mellem afgrøder mere fuldstændige, og giver mulighed for at forholde sig til enkeltprodukternes samlede udledning.

FIGUR 1: Resultater af pilotprojektet. A-E refererer til de fem landmænd. Klimabelastningen varierede mellem 45 og 62 kg CO2e pr. ton kartofler.                  

Udbytte pr. ha er afgørende for klimaaftrykket

Selvom der ikke var stor variation i udledningerne, er det dog muligt at uddrage en klar sammenhæng mellem udbytte og klimabelastning, nemlig at jo højere udbyttet er pr. ha, jo lavere er CO2-belastningen pr. ton kartofler. Dette er vist i figur 2, hvor udbytterne er vist på y-aksen og de tilhørende udledninger på x-aksen. 

Konklusionen bliver endnu tydeligere, når man piller de udledninger, der ikke har direkte relation til dyrkningen, ud af opgørelsen. I figur 3 ses sammenhængen mellem udbytte og CO2-udledning pr. ton produceret uden transportopgaver og tørring af afgrøde. Når man kun kigger på de ting, der sker i marken, så er et højt udbytte altså meget afgørende for en god klimaeffektivitet pr. ton produceret. Det gælder derfor som altid om at få mest mulig afgrøde kørt fra marken, og yde den indsats det kræver, men ikke mere end det. Klimaeffektivitet pr. produceret kalorie er med andre ord ikke noget man kan spare sig til – det er noget, man skal optimere sig til. Ganske som med økonomien i planteavlen.

FIGUR 2: Der er klar sammenhæng mellem udbytte pr. ha. og CO2-udledning pr. ton produceret, selv med transport og energi til tørring inkluderet. Jo højere udbytte, desto mindre klimaaftryk pr. kartoffel.'

Der er tre store bidrag til klimabelastningen - nemlig energi i marken, gødningsproduktion og gødningsomsætning i jorden. Alle tre faktorer er faktisk nogle, man som  landmand kan gøre noget ved.

Her fire af de fem kartoffelavlere, der deltog i pilotprojektet. Forrest Martin Lauridsen, fra venstre Martin Søndergaard Jensen, Torben Høgh Østergaard Pedersen, Johannes Finn Madsen samt Jesper Poulsen, råvarechef hos Flensted og Jens Bach Andersen, agronom hos Yara.

Tre indsatsområder for klimaet

Ser man nærmere på enkeltfaktorerne i figur 1, også anskueliggjort i figur 4, er der tre store bidrag til klimabelastningen - nemlig energi i marken, gødningsproduktion og gødningsomsætning i jorden. 

Alle tre faktorer er faktisk nogle, man som landmand kan gøre noget ved. Mest oplagt tænker man måske, at energi i marken må kunne optimeres, både når det gælder brændstof til maskiner og eventuel energi til vanding. Her vil en gennemgang af bedriften med en maskinkonsulent være en mulig start på forbedringsarbejdet.

Når det gælder produktion af mineralsk gødning, har man som landmand imidlertid også mulighed for at træffe bevidste valg, der direkte kan forbedre klimaaftrykket. På ”International Conference on Life Cycle Assessment of Food 2018” blev der fremlagt data forklimaftrykket ved produktion af forskellige gødningstyper forskellige steder i verden. Modsat producenter i resten af verden anvender producenter i EU, herunder Yara, en katalysatorteknologi, der reducerer klimabelastningen markant, ligesom vi har indført en række andre tiltag, der forbedrer effektiviteten og derigennem reducerer klimabelastningen.

Ved at skifte til en EU-gødning, som fx Yara producerer, kan du derfor reducere klimaaftrykket fra gødningens produktion med 45 % for NPK og 53 % for ammoniumnitrat. Dette er en direkte handlemulighed for enhver landmand, og den slår direkte og meget effektivt igennem på det samlede klimaregnskab.

FIGUR 3: Sammenhængen mellem udbytte pr. ha. og CO2-udledning pr. ton produceret er næsten lineær, når man kun kigger på de direkte dyrkningsrelaterede operationer. Jo højere udbytte pr. ha, desto lavere klimaaftryk pr. ton kartoffel.

Lavere lattergasemission ved brug af mineralsk gødning

Kvælstofgødningens omsætning i jorden udleder lattergas, der er en meget potent klimagas. Indtil videre har man sat denne udledning til 1 % af kvælstoftilførslen uanset gødningstype, afgrøde og land. Dette er imidlertid meget unuanceret, og der pågår stort arbejde for at nuancere mellem mineralsk gødning og husdyrgødning, samt for at de enkelte lande kan få udledningsfaktorer, der passer med de faktiske forhold, som klimaet og jordbund byder lokalt Meget tyder på, at der under danske forhold er langt lavere lattergasemission ved brug af mineralsk gødning end ved brug af husdyrgødning. Allerede nu vil brug af mineralsk gødning give et lavere tab fra marken, da der skal tilføres mere totalt kvælstof i husdyrgødning, som typisk kun udnyttes med 75-80 %.

Der er en klar sammenhæng 
mellem udbytte og klimabelastning, 
nemlig at jo højere udbyttet er pr. ha, jo lavere er CO2-belastningen pr. ton kartofler.

FIGUR 4: En kartoffels klimaaftryk kan nedsættes med fx optimering af udbytte, tilsyn med gamle maskiner, valg af gødning med lavt klimaaftryk fra produktionen og opmærksomhed på kvælstofeffektiviteten i ens gødning.

Ved at skifte til en EU-gødning, som fx Yara producerer, kan du derfor 
reducere klimaaftrykket fra gødningens produktion med 45 % for NPK 
og 53 % for ammoniumnitrat. Dette er en direkte handlemulighed for 
enhver landmand, og den slår direkte og meget effektivt igennem på det 
samlede klimaregnskab.

Mulige forbedringer i projekt setup

For at lette dataindsamlingen blev der i pilotprojektet brugt standardtal for markoperationernes og transportopgavernes energiforbrug. Det er klart, at en opgørelse af energiforbrug mark for mark vil give et mere retvisende billede, men det vil også kræve mere af avlerne. Ligeledes vil en større grad af løbende registreringer gøre data mere robuste. Når vi går tre år tilbage, vil der nemt kunne smutte en enkelt maskinhandling i opgørelsen. Når projektet udvides til en større kreds af avlere, vil det derfor være vigtigt med en løbende dataindsamling, mens handlingerne er i frisk erindring.