Selvom svidning sjældent har en direkte effekt på udbyttet, som et resultat af plantens evne til at komme sig, har fransk forskning vist at bredspredning er mest optimalt inden V6 stadiet.
Bredspredning eller overfladeplacering af urea, vil også øge risikoen for høje ammoniak tab, især ved høje temperatur forhold.
Ved majs til modenhed tillader produktionssystemer, der placerer gødningen inden for 5cm af planterne en mere målrettet gødskning af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og zink under etableringen hvor rodsystemet endnu ikke er så effektivt til at optage næringsstoffer.
Trykluftsdrevne spredere som placerer ammoniumnitrat på jordoverfladen, under plantebladene er især effektiv og minimere risikoen for svidning, som kan opstå ved bredspredning.
Placeringsgødskning gør det muligt for landmanden at tildele høje koncentrationer af næringsstoffer i nærheden af de udviklende rødder, hvor planten har lettere ved at optage dem. Det er en god måde at gøde f.eks. NPK og reducerer risikoen for svedne blade.
Starter gødning er målrettet den spirende plante og benyttes til at fremme tidlig udvikling og vækst. Starter gødning baseret på fosfor med lavt kvælstofindhold forbedrer rodsystemet og booster den tidlige udvikling, hvilket hjælper til at maksimere kerneproduktionen. I de fleste situationer kommer den største starter effekt fra fosfor. Danske forsøg har vist at det er optimalt at placere onmkring 30 kg kvælsof sammen med 10-15 kg fosfor.
Alle produktionssystemer som sigter efter høje udbytter i majs bør også overveje zink i startgødningen som en hjælp til den tidlige udvikling.
Normalt placeres startgødning til majs. Mange forsøg har vist en god effekt ved denne metode, især i kolde forår og ved lave fosfortal.
Placeringen varierer efter lokale erfaringer. I de fleste tilfælde placeres starter gødning under og ved siden af såsæden (se diagram). På lermulde jorde i Europa er det normalt med en afstand på omkring 5cm x 5cm.
Næringsstoffer, der er nødvendige i forbindelse med plantens vækst, bliver mere og mere almindelige at placere omkring såsæden inden plantning. Dette indbefatter zink og fosfor som begge har en direkte effekt på røddernes vækst og som kan være manglende under forskellige dyrkningsforhold.
Bladgødskning benyttes til at håndtere pludselige næringsmangler eller til jordforhold som begrænser tilgængeligheden af visse næringsstoffer. Kvalitetsprodukter, som er formuleret til formålet, er vigtige for at sikre en balance i majsplantens næringsstatus. Anvendelse kan ske så snart tilstrækkeligt bladområde er tilgængeligt, hvilket oftest er fra V2 stadiet og fremefter. Bladgødskning kan desuden foregå sammen med kompatible herbicider i et tankmix.