Majsbrand kan optræde i meget varme år. Svampesygdommen spredes via jordsmitte, og smitstoffet kan overleve i jorden i flere år. Risikoen for kraftige angreb nedsættes ved anvendelse af sædskifte. Majsbrand viser sig som glinsende grønne til sølvhvide galler, som kan blive relativt store. Gallerne er fyldt med brandsporer og kan findes på både stængel, blade og kolbe. Der er ingen risiko ved at anvende angrebne planter til foder, dog er tørstofindholdet og foderværdien mindre.
Planter i dårlig vækst kan blive angrebet af Fusarium: Angreb i fremspiringsfasen viser sig som rodbrand. Fusariumangreb kan senere ses nederst på stænglen og på rødderne. Angrebne områder bliver mørke, evt. med en hvid-rødlig svampebelægning. Ved kraftige angreb kan majsen vælte.
Majsøjeplet medfører pletter på bladene. Svampen overlever på planterester af majs, hvorfor forfrugt majs og reduceret jordbearbejdning fremmer angreb. Sædskifte og en hurtig omsætning af planterester begrænser derimod mængden af smitstof. Smitstof kan spredes fra mark til mark. En tilpas næringsstofforsyning reducerer risikoen for angreb af bladpletsvampe.