Yara har forpligtet sig til at fremlægge oplysninger om sin CO2-udledning. Derved bliver landmænd, grovvarehandlen og rådgivningstjenesten samt andre parter inden for landbruget i stand til at træffe beslutninger ud fra miljømæssige overvejelser og således minimere landbrugets klimapåvirkning.
- Yara deklarerer, at gødning som produceres af Yara og sælges i Danmark, Finland, Norge og Sverige ligger under 3,7 kg CO2-ækvivalenter pr. kg N. Dette gælder fra 1. januar 2010. Deklarationen omfatter udledning af drivhusgasser fra produktion af indholdet i kvælstofgødninger produceret på Yaras fabrikker samt udledninger i forbindelse med produktionen af råvarer (ammoniakproduktion) på leverandørernes fabrikker.
- Yaras deklaration imødekommer svensk fødevareindustris klimamærkning af fødevarer. Yara støtter en international gennemførelse af dette initiativ.
- Yaras carbon footprint er verificeret af en uafhængig tredjepart, Det Norske Veritas (DNV). Er du interesseret i at læse verficeringen, kan du hente den her.
- Yara har udviklet og implementeret katalysatorteknologi med det formål at reducere udledningen af drivhusgasser fra produktionen af salpetersyre. Denne teknologi anses for den bedst tilgængelige teknologi (BAT), defineret i EU’s IPPC-direktiv (Integrated Pollution Prevention and Control).
- Yara tilbyder katalysatorteknologien til andre gødningsproducenter verden over.
- Yaras fabrikker er certificerede iht. ISO 9001 (kvalitetsledelse) og ISO 14001 (miljøstyring) af DNV og er desuden certificerede af SGS (Société Générale de Surveillance) med det formål at imødekomme europæisk gødningsindustris (EFMA) program for produkthåndtering (Product Stewardship).
- Yara deler sin viden om plantenæringsstoffer og bedste agronomiske praksis med alle indenfor landbrugssektoren med det formål at optimere brugen af handelsgødning og reducere negativ påvirkning på miljø og klima fra landbruget.