Gennem årene har ammoniumnitrat været indblandet i flere ulykker som har haft indvirkning på lovgivningen indenfor transport, opbevaring og håndtering. Dekomponering under transport og ved opbevaring har resulteret i udslip af giftige gasser og farlige situationer.Sikkerhed og gødning
FN har udstedt det globale harmoniserede system til Klassificering og Mærkning af Kemikalier (GHS). GHS er afstemt med FNs Anbefalinger for Transport af Farligt Gods vedrørende testmetoder og identificering af farer. Europa har tilpasset den europæiske udgave af GHS og udstedt CLP-forordningen (Classification and Labeling of Products)
FNs internationale Anbefalinger til Transport af Farligt Gods (www.unece.org/trans) er indlemmet i den lovgivningen indenfor international gødningstransport indenfor IMO (skibsfragt), ADR (vej), RID (bane), ADM(R) (pram) og IATA (luft). Indenfor opbevaring af gødninger gælder de nationale og lokale regulativer, mens SEVESO-direktivet giver vejledning til lagervolumen/risikovurdering indenfor farlige produkter i EU.
For at sikre korrekte oplysninger om et produkt eller råmaterialer brugt i produktionen eller ved forarbejdningen af gødning, bør man sikre sig den nyest opdaterede version af sikkerhedsdatabladet, udarbejdet efter gældende lovgivning i det land hvor produkterne anvendes. Et korrekt sikkerhedsdatablad har informationer omkring mulige farer og anbefalinger til håndtering og opbevaring, uønskede situationer og bortskaffelse. Det vil ligeledes indeholde information omkring transportklassifikation.
Ren ammoniumnitrat (Ren ammoniumnitrat - højnitrat gødning)
AN 33.5 er af FN klassificeret som værende i stand til at forårsage brand eller eksplosion (Klasse 5.1) på grund af dets høje indhold af ammoniumnitrat. Der udstedes specielle opbevarings-regulativer af de nationale myndigheder. Yaras ammoniumnitrat-baserede gødninger har bestået detonérbarhedsprøven og har en meget høj detoneringstolerance. Hvis opsækkede gødninger involveres i en brand kan sækkene smelte og gå i stykker men gødningen vil ikke have nogen betydelig virkning på ilden.
Spild fra transportbånd eller fra sække bør opsamles hurtigst muligt. Produkterne kan håndteres og sælges som normalt hvis de er fri for forurening og lever op til kravene fra forordningen om gødninger.Gødningssække Hvis ikke, skal produktet opløses eller gøres virkningsløs. Hvis produktet er svært forurenet bør det behandles som affald og farlige produkter bør behandles i henhold til lokal rådgivning.
I tillæg til CLP regulativet i Europa er opbevaring af gødninger indeholdende ammoniumnitrat reguleret under COMAH (Seveso) direktivet. Nogle europæiske lande, såsom Tyskland og Frankrig, har nationale tillægsdirektiver, TRGS i Tyskland og Code de l’Environment i Frankrig, som kontrollerer opbevaringen af disse produkter. Denne type nationale direktiver bliver mere og mere almindelige og skal kontrolleres lokalt.
Ammoniumnitrat i NPK-gødninger
Ammoniumnitrat i NPK-gødninger kan dekomponere ved høje temperaturer. Eksotermiske reaktioner er skyld i udvikling af varme og gasser fra gødningen efter en indledende periode med faldende pH. Dekomponerings tempoet fremskyndes hvis klorid, organiske stoffer og nogle metal-ioner (specielt kobber – Cu2+) er tilstede. Dekomponeringen forsinkes ved tilstedeværelsen af fosfat, kulstofholdige materialer og høj pH.
Nogle ammoniumnitrat-baserede NPK-gødninger udviser kendetegn på selvnærende dekomponering (SSD). For nogle gødninger kan SSD starte ved utilsigtet varme (>120°C) over nogen tid. En sådan type dekomponering vil fortsætte efter at varmekilden er fjernet og kan være meget vanskelig at stoppe. Selve dekomponeringen er normalt ikke farlig men den udskilte gas indeholder giftige komponenter (f.eks. Cl2, HCl, NOx).
Calciumnitrat gødning (CN gødning)
CN gødning indeholder omkring 15 % krystalvand som minimerer de oxiderende egenskaber i stoffet. Gødninger baseret på salpetersyre ammoniumkalcium er klassificeret I GHS/CLP som ”Acute Tox, 4 H302, Eye Damage/Irritation, H318”. Produktsækkene er mærket efter de gældende forordninger om kemiske produkter. Der har aldrig været nogen alvorlig hændelse med CN gødning.
Ureaprodukter
Ureaprodukter klassificeres ikke som farlige stoffer ifølge EC No. 1272/2008 , CLP og FNs transportbestemmelser. Men fordi de kan udskille ammoniak hvis de udsættes for stærk varme, er produkterne potentielt farlige. Urea bør ikke blandes med andre kemiske produkter, og blanding med salpetersyre kan være direkte farligt.
Bygninger og områder som bruges til at opbevare gødninger bør sikres på behørig vis så uautoriserede folk holdes ude. Gødninger som indeholder ammoniumnitrat eller andre nitrater kan bruges til at fremstille sprængstoffer hvilket er sket ved adskillige terrorangreb verden over. Tilgængeligheden a f sådanne produkter er derfor begrænset ved lov. Mineralsk gødning som indeholder min. 16 % ammoniumnitrat er ikke tilgængelig for offentligheden. Kun landmænd og andre professionelle brugere har adgang til disse produkter (EU Regulation 1907/2006, REACH).
En enkel tommelfingerregel siger at hvis både nitrat-N (NO3-N) og koncentrationen af ammonium-N (NH4-N) er 8 % eller højere, så indeholder produkter mere end 16 % kvælstof i form af ammoniumnitrat.
Simple råd som kan afhjælpe ulovligheder:
Sælg ikke gødning til nogen hvis du er i tvivl om hvorvidt det vil blive brugt erhvervsmæssigt korrekt.