Artikler

Yara tilbyder gødninger til økologisk landbrug

I 2021 opkøbte Yara en mindre finsk virksomhed, der har dyb viden og erfaring inden for recirkulering af næringsstoffer. Blandt produkterne finder man pilleterede gødninger til økologisk jordbrug. Med opkøbet er Yara således i stand til at tilbyde gødninger til økologiske landmænd.


mark
mark

YaraSuna

YaraSuna er betegnelsen for Yaras gødningsprodukter til økologisk planteproduktion. Gødningerne er recirkulerede organiske gødnings- og jordforbedringsprodukter, som er lavet på basis af kød- og benmel og indeholder endvidere kyllingemøg, havreskaller samt trævinasse.

YaraSuna gødningsprodukterne er underlagt Yaras strenge kvalitetsstandarder for både næringsstofindhold samt fysiske egenskaber. De er pilleteret med et minimum af smuld og kan anvendes til kombisåning og placering eller bredspredes med gødningsspreder.

YaraSuna 9-3-1

Til det danske marked har Yara i første omgang udvalgt YaraSuna 9-3-1.

Næringsstofindhold

Vægtprocent

Totalkvælstof (N)

9,0

Fosfor (P)

3,0

Kalium (K)

0,5

C/N-forhold

4,5

Kvælstofudnyttelse

80%

 

YaraSuna 9-3-1 kan bl.a. anvendes i korn, raps, frøgræs, grøntsager, hvor der ønskes en høj kvælstofvirkning. YaraSuna 9-3-1 kan med fordel anvendes i førsteårs korn som supplement til forfrugtsværdien fra forrige afgrøde.

I vårsæd kan YaraSuna 9-3-1 anvendes som placeret startgødning til vårbyg i kombination med husdyrgødning.

YaraSuna 9-3-1 har et C/N forhold på fire, og kvælstoffet er 80 % plantetilgængeligt.

 

Forsøg med YaraSuna

På Yaras forsøgsgård i det sydvestlige Finland er der udført forsøg med YaraSuna produkterne. Gødningerne er afprøvet i vårbyg og i vinterhvede, og virkningen er sammenlignet med virkningen for mineralsk gødning. Forsøgene lå på en god lerjord.

Forsøgsresultaterne i vårbyg viser samme effekt, som når tilsvarende næringsstoffer tilføres i mineralsk gødning. I vårbygforsøgene er gødningerne placeret ved såning, hvilket øger effekten af alle næringsstofferne. Der er sammenlignet med tilførsel af YaraBela (NS) og YaraMila (NPK 22-3-8). Merudbyttet for at tilføre 50 kg N i YaraSuna ligger på omkring 10 hkg pr. ha i vårbyg i forhold til ugødet.

I vinterhvedeforsøgene er der tilført ens mængde NPK-gødning i efteråret, og forsøgsbehandlingerne er tilført bredspredt i foråret. Effekten falder, når de organiske gødninger tilføres ovenpå afgrøden, men der er stadig en god og stor udbytteeffekt på omkring 10 hkg pr. ha ved at bruge YaraSuna i vinterhvede. Forsøgene ses i figur 1.

image4iust.png

 

Regler for anvendelse af YaraSuna

YaraSuna 9-3-1 indeholder animalske kategori 2 og 3 biprodukter, jf. EU-forordning 1069/2009 og DK Bekendtgørelse 302/11. For sådanne produkter gælder visse regler for anvendelse.

Udbringes på mark senest 21 dage før høst eller starttidspunkt for afgræsning.

For landmænd med registreret husdyrproduktion skal gødningen håndteres som et OGJ produkt (organisk gødningsstof og jordforbedringsmiddel) og skal dermed registreres som OGJ i landbrugsindberetning.dk

Der kan i branchen være kvalitetskrav vedrørende anvendelse af Kategori 2 og 3 gødninger, hvorfor rådføring ved planetavlsrådgiver anbefales inden brug.