YaraBela SELEN (NS 24-7)

Image of YaraBela SELEN (NS 24-7)
YaraBela SELEN er en specialgødning indeholdende selen til gødskning af græsmarker. Gødskning med selen øger indholdet af let fordøjeligt organisk selen i græsset og det er dokumenteret, at selen har en positiv virkning på sundheden i besætningen.
Tilførsel af selen giver en bedre trivsel, stærkere kalve og lavere dødelighed, bedre tilvækst og øget mælkeydelse.

YaraBela SELEN er omfattet af Yara 4-punktsgaranti.

Type: Granuleret
Vægtfylde: 1,10 +/- 0,05 kg/dm3
Brudstyrke: 5-6 kg
Spredebredde: 36 meter*
Leveringsform fra Yara: Storsække eller løsvare
Landbrugsstyrelsens produktnummer: AT80

*De fleste YaraBela gødninger er testet på større bredder, hvor de fortsat spredes jævnt. Tjek spredetabellen på din spredefabrikants hjemmeside for nærmer info om hvert enkelt produkt.

Mere om YaraBela SELEN

 

YaraBela SELEN er en specialgødning indeholdende selen til gødskning af græsmarker

Gødskning med selen øger indholdet af let fordøjeligt organisk selen i græsset og det er dokumenteret, at selen har en positiv virkning på sundheden i besætningen.
Tilførsel af selen giver en bedre trivsel, stærkere kalve og lavere dødelighed, bedre tilvækst og øget mælkeydelse

 

Køer har brug for selen

Selen er essentiel for alle dyr og mennesker. Selenmangel hos kvæg kan have alvorlige konsekvenser og forårsage dødfødte kalve og tilbageholdt efterbyrd i besætningen. 
Selenmangel kan desuden medføre forhøjede celletal i mælken og større forekomst af yverbetændelse.

 

Højt svovlindhold

YaraBela SELEN indeholder 7,2 % svovl, der bevirker at græssets svovlbehov kan dækkes også selvom der samtidig anvendes ret store mængder husdyrgødning, der ikke indeholder særlig meget plantetilgængeligt svovl.

Svovl er meget vigtigt for både udbytte og kvalitet i græsset. Svovlbehovet i græs til slet og afgræsning ligger på 20 – 50 kg svovl pr. ha.
Ved brug af YaraBela SELEN er både kvælstof og svovl til rådighed for planterne med det samme, dermed sikres en hurtig vækststart, der er forudsætningen for et højt udbytte og højt proteinindhold.