YaraMila STARTER

Image of YaraMila STARTER
YaraMila STARTER (NPK 18-5-11 m. Mg, S, B) giver mulighed for at starte vinter- og vårsæden op med en fosforstærk NPK-gødning.
Ved placering i forbindelse med såning af vårsæd er det en fordel at have en stærk NPK-gødning, når såkapaciteten skal være høj. Med det høje indhold af fosfor og kalium i YaraMila STARTER kan den udsåede gødningsmængde holdes i et håndterbart niveau, mens der tilføres en tilpas mængde kvælstof.

YaraMila STARTER er omfattet af Yara 4-punktsgaranti.

Type: Granuleret
Vægtfylde: 1,10 +/- 0,05 kg/dm3
Brudstyrke: 6-7 kg
Spredebredde: 36 meter*
Leveringsform fra Yara: Storsække eller løsvare
Sikkerhed: C-gødning
Landbrugsstyrelsens Produktnr: DI52

*De fleste YaraMila gødninger er testet på større bredder, hvor de fortsat spredes jævnt. Tjek spredetabellen på din spredefabrikants hjemmeside for nærmer info om hvert enkelt produkt.

Mere om YaraMila STARTER NPK gødning

Placering til vårsæd

YaraMila STARTER er en yderst velegnet NPK gødning til placering ved såning. Den giver fuld fosformængde med en praktisk håndterbar mængde i såmaskinen.

Kaliummængden i denne mineralske gødning passer til middel til høje kaliumtal eller hvis halmen nedmuldes. Der følges op med en kvælstofmængde i st. 30-32.

Denne mængde kan tilpasses efter en måling med Yara N-Tester.


Opstart af vintersæd i foråret

Med YaraMila STARTER er der blevet endnu bedre mulighed for at starte vintersæd op med en fosforstærk NPK gødning.

Med det høje fosforindhold gives størst mulig startvirkning til vintersæden. Samtidigt er den afbalanceret mht. kvælstof, så der i første tildeling gives en tilpas kvælstofmængde.

Ved en gødningsmængde på 445 kg/ha, tildeles 80 kg N som er en god mængde at starte vintersæden op med. Dermed kan der gødes færdig med f.eks. YaraBela AXAN af to gange.

Samtidigt gives nok P og K til at der ved normale udbytter og/eller halmen nedmuldes ikke sker en forringelse af jordens P- og K-status.

 

Se gødningsforslag for denne Yara gødning i de forskellige afgrøder nedenfor.