Agronomiske principper for sukkerroer

Målet for enhver landmand er en afgrøde med et højt udbytte og en afgrøde som producerer en maksimal sukkermængde pr. hektar, med en acceptabel saft kvalitet. Sukkerindholdet i sukkerroerne skal være højt og indholdet af amino-N i saften skal være lavt.

Sukkerroer er en toårig afgrøde såfremt det ønskes at dyrke den til frø. Udbyttet (mængde og sukkerindhold) bestemmes blandt andet af den mængde stråler som absorberes fra solens stråler. Dette er vigtigt at huske når en agronomisk strategi udvikles. En sådan strategi skal sikre hurtig og tidlig etablering, reducere tiden fra spiring til buskning og maksimere tiden for buskningen og inden sukkerroen visner. Med den korrekte strategi og dyrkning vil 90% af solens indstråling kunne absorberes og muliggøre et maksimalt udbytte. Der er et stort antal agronomiske faktorer som kan påvirke dyrkningen og mange af disse er nogle landmanden kan kontrollere under givne klima- og jordforhold. Forberedelse af såbedet, frøkvaliteten, spiring, plantevækst og afstand mellem rækkerne er alle vigtige faktorer.

Såbed

Forberedelse af såbedet sigter efter at skabe et lag af løst jord hvor frøene placeres nedenunder på et fast lag af jord med en god struktur. Strukturen sikrer næringsstoffernes transport, luft og fugtighed til de spirende frø. Såning bør ske så snart jorden er tjenelig. Udsættelse af såning til begyndelsen af april kan reducere udbyttet med 0,5% pr. dag grundet en senere udvikling af roen. Dette vil gøre at sukkerroen vil få en mindre bladmasse og dermed opfange en mindre indstråling. Ødelæggelse af jordstrukturen skal altid undgås og transport på våd jord bør derfor minimeres.

Jord og reaktionstal

Sukkerroer er meget følsomme overfor jordens reaktionstal og kan kun producere gode udbytter i jorde med et neutralt til højt reaktionstal. Reaktionstallet afhænger af jordtypen:

  • På sandet lermuld / lerjord skal reaktionstallet være på 6,5 til 7
  • På sandede jorde er reaktionstallet normalt mellem 5,5 – 6,0
  • Ved organiske jorde og humusjorde er det foretrukne reaktionstal på  6,2

Som vist på billedet nedenunder har reaktionstallet en indflydelse på tilgængeligheden af næringsstoffer. Ved reaktionstal på over 7,5 kan tilgængeligheden af især fosfor, mangan, bor og zink være reduceret selvom store mængder af disse næringsstoffer er tilstede i jorden.

Hvor jordens reaktionstal er for højt eller for lavt og hvor dette resulterer i en fastlæggelse af næringsstofferne i jorden (gælder mest mikronæringsstoffer), kan bladgødskning med disse næringsstoffer sikre hurtig optagelse i sukkerroen og væksten vil dermed ikke blive påvirket. Især bor og mangan kan ved høje reaktionstal blive utilgængelige i jorden.


Beskyttelse af afgrøder

Sukkerroer har en dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt især i perioden fra spiring og til roerne lukker rækkerne. Normalt tager det to måneder fra spiring til lukning af rækkerne. I denne tid er det meget vigtigt at holde ukrudtet nede. 3-4 ukrudtsbehandlinger er ofte nødvendige. Konkurrence fra ukrudt vil give langsommere udvikling af sukkerroen, da den vil skulle kæmpe både om lys og næring. Desto langsommere udvikling af sukkerroen desto mindre bladareal får roen i perioden hvor sollyset er på sit højeste.

Sædskifte

Sukkerroer kan blive udsat for rodråd (Pythium, Aphanomyces, Phoma). Disse er svampe der lever i jorden og angriber rødder. Symptomerne er mørke / sorte rødder. Risikoen reduceres ved et godt sædskifte med tre år mellem sukkerroerne. Svage planter er mere udsatte end sunde planter. Andre svampe (Meldug, Rust, Ramularia) kan også angribe sukkerroer. En anden stor trussel mod sukkerroeproduktionen, som også gør sædskifte til en vigtig ting, er angreb af jordbårne rundorme. 

Resume af Agronomiske principper

  • Undgå komprimering af jorden og områder med uomsat planterester fra tidligere vækstsæsoner, da dette kan hæmme plantevæksten.
  • Optimal jordstruktur giver mulighed for den bedste næringgsstofforsyning.
  • Korrekt reaktionstal som har indflydelse på tilgængeligheden af nærringsstofferne i jorden.
  • Brug af makro- og mikronæringsstoffer (især kvælstof, kalium, fosfat, mangan og zink) for at skabe  tidlig og hurtig plantevækst, samt udvikling.
  • Udarbejdelse af en gødningsplan, der dækker afgrødernes behov for næringsstoffer, som ikke naturligt stilles til rådighed fra jorden. Især skal der lægges vægt på gødningsstrategien (mængde og timing) under strækningsperioden.
  • Tilsyn med afgrøderne gennem hele vækstsæsonen for at kunne håndtere eventuelle mangler som kan reducere udvikling af bladmasse.
  • Benyt Yaras værktøjer og servicer til at kontrollere næringsprogrammet og maksimere udbyttet.