Mikronæringsstoffernes indflydelse i sukkerroer

Bor og sukkerroeudbyttet

Bor er et mikronæringsstof som er afgørende for vækst og udvikling. Det er mest nødvendigt under perioder med stor celleopdeling og celleudvikling, hvor det spiller en vigtig rolle i udvikligen af cellevæggene. Bor kan kun transporteres gennem xylem og bormangel vil derfor først kunne ses ved de yngste blade. Det mest typiske tegn på bormangel er det såkaldte hjerteråd.  Vækstpunktet bliver mørkt og dør. Rødderne får mørke pletter og dødt væv spreder sig. Bormangel i rødderne kan reducere udbyttet dramatisk og kvaliteten af sukkerroerne vil blive forværret ved lagring.

Bor anvendes bedst før mangelsymptomer, da anvendelse ikke kan redde de skader som allerede er sket. Mangel på bor er ofte i forbindelse med meget sandede jorde med højt reaktionstal og under tørre vejrforhold, men det kan også forekomme ved andre jordtyper. Bor i jorden bliver nemt udvasket og det skal derfor anvendes tæt ved vækstperioderne eller som bladgødskning. Jord- og bladanalyser er gode værktøjer til at hjælpe med at styre anvendelsen af bor.

Kobber og sukkerroeudbytte

Kobber er et afgørende næringstof, der fungerer som katalysator i de to hovedprocesser fotosyntesen og respirationsprocessen. Det er samtidig en del af forskellige ensymer involveret i kulhydrat- og proteinmetabolismen. Optaget af kobber er for sukkerroer 45 mg/ha. Ved at sikre at planten har det korrekte niveau af kobber, forbedres både sukker- og rodudbytte. Det korrekte niveau af magnesium i planten er 0.23- 0.46 mg/kg tørstof.

Kobber er immobilt i jorden og  således svært tilgængeligt for planten. Derfor er det vigtigt at benytte kobber hver sæson på marker med kobbermangel. Kobber kan anvendes som mineralsk gødning eller som bladgødskning.

Mangelsymptomer ses først ved de yngste blade da kobber har en lav mobilitet i bladene.

Mangan og sukkerroeudbytte

Mangan har betydning for fotosyntese, cellevægsdannelse og stressforsvar. Ved mangel på mangan reduceres bladenes vokslag, hvilket medfører en øget fordampning. Mangan er immobilt i planten og mangel ses først i unge skud og blade, som får små gule og brune pletter mellem bladnerverne. Optaget af mangan for sukkerroer er omkring 350 g/ha. Det normale niveau af mangan i planten er 0.92 – 1.85 mg / kg tørstof.

Sukkerroer er følsomme overfor manganmangel og anvendelse af mangan resulterer ofte i højere udbytter, især ved jordforhold hvor manganmangel er et problem. Manganmangel ses ofte ved sandede jorde, jorde med høje reaktionstal som f.eks. kalkholdige jorde, hummus jorde eller jorde med tendens til at tørre ud. Manganmangel kan ofte ses i 2-3 bladstadiet.

Zink og sukkerroeudbytte

Zink er katalysator i proteinsyntese og hormondannelse. Mangel medfører hæmmet strækningsvækst. Mangel kan forekomme under våde og kolde forhold i foråret samt generelt på humus – og lettere jorde.

Optaget af zink ved en 50t/ha sukkeroe afgrøde er 350 g / ha. Det normale niveau af zink i tørstoffet er 0.05 – 2.30 mg/ kg tørstof.