For at opnå høje udbytter i sukkerroer er det især makronæringsstofferne kvælstof og kalium, som er nødvendige.
Det maksimale behov opstår omkring tre til fire måneder efter såning. Tabellerne viser at fosfor (P2O5) og magnesium (MgO) optaget udvikles meget langsomt, da de unge planters rødder kun har en begrænset optagelsesevne af disse næringsstoffer. Anvendelse af gødninger indeholdende vandopløseligt fosfor, er derfor af stor betydning. Placering af gødningen har også vist sig at have stor betydning for optagelsen af fosfor og andre næringsstoffer.
Fordi sukkerroer foretrækker nitratkvælstof bør en del af kvælstoffet gives i denne form. En efterfølgende mængde kvælstof kan gives op til 90 dage efter såning. Et for højt kvælstof- og proteinindhold i roen har en negativ effekt på udvindingsevnen af sukker og kvælstof-gødskning bør derfor undgåes i den sidste tredjedel af vækstperioden. Sukkerroers behov for næringsstoffer og bortførsel af disse er vist ved følgende standardværdier.
Behov og bortførsel af næringsstoffer vil blandt andet afhænge af udbytte, jordtype og vækstbetingelser i den pågældende dyrkningssæson.
Det gennemsnitlige næringsstofoptag for en 50 ton/ha sukkerroeafgrøde er 90 kg N, 15 kg P, 75 kg K, 45 kg Mg og 18 kg S. Som vist i forsøget indeholder selve roen kun omkring halvdelen af næringen, mens den anden halvdel er i bladene. Udregningen af næringsbehov skal baseres på det totale optag, da bladene, hvor sukkersyntesen hovedsageligt foregår, ikke må tage skade af næringsmangel. Hvis bladene tilbageføres jorden efter høst, skal disse næringsstoffer tages med i udregningerne for næste sæsons gødningsplan.
Sukkerroer er kendt for at kræve store mængder mikronæringsstoffer. Især bor, mangan, kobber og zink. Tabellerne giver et gennemsnitligt tal på optag af mikronæringstoffer for sukkerroer.