Sukkerroer
Etablering og spiring er meget temperatur- og fugtighedsafhængigt. For at maksimere opfangelsen af sollys og dermed udbytte, sås sukkerroer oftets så snart det er muligt at skabe et godt såbed. Ensartede fyldige planter med en stor bladmasse er fundamentet for at maksimere fotosyntesen og kræver en god og jævn etablering. Den tidlige vækst of ofte langsom da jordtemperaturene er lave og der vil i denne periode kun komme to til tre nye blade pr. ugen. I denne periode er mængden af sollys stor, men fotosyntesen i planten er lav.
Efter tre til fire ugers etablering og når sukkerroen har seks egentlige blade, vil bladmassens udvikling begynde at tage fart. Fotosyntesen benyttes til at producere nye blade og bladmasse. Ved bladmasens endeligt er der omkring tre gange større bladområde end jordoverflade (Leaf Area Index (LAI) = 3). Opfangningen af lys vil her opnå et maksimum og sukkerroerne kan benytte omkring 80-90 % af denne stråling.
Efter at bladmassen er færdigudviklet bruges energien ikke længere på produktion af blade, men på at lagre energi i roden til næste vækstsæson. Bladmassens vægt forbliver stabil i noget tid, men senere vil de ældste blade dø og vil ikke blive erstattet. Den maksimale sukker ophobning sker i denne periode.
Udviklingen og oplagringen af sukker fortsætter, men i mindre omfang. Senere vil udvikligen stoppe grundet lavere temperaturer og mindre sollys.
Udviklingen af sukkerroer kan beskrives i flere detaljer ved at benytte nedenstående vækstskala.
Asien og Oceanien