Vårbyg forsøg 2016 med delt gødskning
Delt gødskning: Højere udbytte (ved højt kvælstof niveau - vårbyg)
Landsforsøg 2016 viste 2-3 hkg for splitgødskning i vårbyg.
De første 6 forsøgsled er udført som stigende kvælstoftildeling, hvor N er placeret, mens P og K er bredspredet før såning. Sammenlignes 160 kg N+PK med 160 kg NPK, ses der et merudbytte på 1,4 hkg ved at bruge en samgranuleret NPK gødning.
Sammenlignes forsøgsled 7, som kun har fået kvælstof, med forsøgsled 10, ses der en udbytteeffekt af at tilføre fosfor og kalium på 2,5 hkg, når der anvendes en samgranuleret NPK-gødning.
Sammenlignes forsøgsled 9, hvor der er tilført 160 kg N-NPK med forsøgsled 8 samt 10-13, ses en udbytteeffekt på at dele gødningstildelingen på 2,5-3,0 hkg pr. ha. Den anden gødningstildeling er udført i stadie 32.
I forsøgsled 11 er Yara N-Sensor brugt til at bestemme størrelsen af anden kvælstoftildeling. Yara N-Sensor har kun tildelt 20 kg N pr. ha i stadie 32 (totalt 140 kg N pr. ha), men har opnået samme udbytte som hvor der et tilført 160 kg N pr. ha. Dette bevirker at kvælstofeffektiviteten (NUE) er høj.
Gødskning efter norm, ved delt gødskning: 40 kg N i st. 31-32, 4 fs. pr. år.
Figurtekst: Landsforsøg 2007 i vårbyg, viste en udbytteeffekt på 1-2 hkg ved at foretage en deling af gødningen til vårbyg. I alt 16 forsøg udført fra 2000 – 2007.
Således synes risikoen for et udbyttetab, som følge af en senere gødningstildeling, at være relativ beskeden.
Proteinprocenten er nogenlunde uændret.
Figurtekst: Landsforsøg 2003 i
vårbyg, viste ikke en udbytteeffekt ved at foretage en deling af gødningen til vårbyg. I alt 24 forsøg udført fra 2000 – 2003.
Således synes risikoen for et udbyttetab, som følge af en senere gødningstildeling, at være relativ beskeden, dog er der en risiko for udbyttetab ved sen tildeling (st 50, gødningstype ammoniumnitrat).
Ved at dele gødningen er proteinprocenten steget.