Vårbyg
Kvælstofanvendelse har en stor effekt på proteinindholdet og proteinindholdet stiger ved øget kvælstoftildeling. Dette kan især være optimalt hvis kornet skal bruges til foder. Ved brug til maltning skal indholdet af protein dog være noget lavere. Det er derfor vigtigt at afstemme kvælstofanvendelsen i forhold til det formål som kornet skal benyttes til. Under kernefyldningen bliver kvælstof redistribueret fra stænglen, bladene og avnerne til de voksende kerner. Rodsystemet vil i denne fase forblive aktivt, hvilket giver mulighed for at optage store mængder kvælstof sent på sæsonen, som fører til høje proteinindhold.
Ved at vente med kvælstofanvendelse til sidst på sæsonen vil man opnå et højere kvælstofindhold i kernen. For vårbyg til malt bør alt kvælstoffet blive anvendt ved såningen. Kun ved forventning om meget høje udbytter og ved relativ stor kvælstoftildeling, kan en delt kvælstofstrategi overvejes. Her kan de sidste 20-30 % anvendes ved st. 13. Ved dyrkning af vårbyg til foder kan anvendelsen af kvælstof være højere og foregå senere for at opnå et højere proteinindhold.
Overskydende kalium kan have en indirekte effekt på kornkvaliteten. Den rette mængde sikrer stænglens styrke, hvilket reducerer muligheden for lejesæd og planter som knækker samt risikoen for aks som falder af planten. Ofte vil kernerne i akset begynde at spire og dette reducerer kvaliteten kraftigt som følge af lejesæd.
Svovl er en vigtig bestanddel i proteinerne. Svovlmangel fører til reducerede udbytter og øger koncentrationen af kvælstof i kernen. De steder hvor der anvendes svovl vil der opnås højere udbytter. Dette skyldes at svovlet fortynder kvælstoffet og dette giver et lavere kvælstofindhold i kernerne. Svovlmangel har også vist sig at have en skadelig effekt på aktiviteten i de spirende enzymer. Disse er meget vigtige under maltningsprocessen (F.J. Zhao et al, 2005).
Mangan og zink spiller begge en vigtig rolle i planters processer, herunder omsætningen af kvælstof. Forbedret kvælstofomsætning forhøjer mængden af kvælstof, som indlejres i proteinerne under udviklingsprocessen.
Asien og Oceanien