Kommer vårbyggen ikke i gang - YaraVita Kombiphos
Det kolde vejr og nedbør kan betyde marker med vårsæd, som ikke kan komme i gang. Generelt er jordtemperaturen lav for årstiden, hvilket kan hæmme rodvæksten og begrænser samtidigt frigivelsen af fosfor fra jordens pulje.
Det kan i den forbindelse være en mulighed at bruge YaraVita Kombiphos, som indeholder en høj koncentration af plantetilgængeligt fosfor, som optages i planten igennem bladene. Med Kombiphos er der en mulighed for at få gang i væksten så planterne selv kan optage fosfor fra jorden.
Ud over at tilføre planten fosfor tilfører Kombiphos også andre næringsstoffer, som er vigtige for vækststart, det drejer sig om zink og magnesium. Derudover indeholder Kombiphos også mangan og kalium, som kan være begrænsende for væksten i buskningsfasen.
Merudbytter og tilgængeligheden af NPK og fosfor
Fosfor er meget immobilt i jorden og optages i en afstand fra roden på kun 2 mm. Derfor skal roden vokse og afsøge jorden for fosfor. Det er en af grundene til at bl.a. vårsæd og majs generelt giver store merudbytter for en placering af fosfor ved såning. Når jorden er kold, er rodvæksten ringe, og derfor kan roden ikke vokse ud i jorden og finde fosfor. Det samme gør sig gældende, hvis rodvæksten er hæmmet af andre årsager såsom kompakt jord (traktose), tør jord eller vandmættet jord.
Da vårsæd i sagens natur har en begrænset vækstperiode, er et højt udbytte betinget af tidlig og hurtig vækst, så der tidligt dannes en god plantemasse til at opfange lys, og der kan dannes mange og store kerner. Derfor ser vi relativt store merudbytter, når der placeres lettilgængelige næringsstoffer ved såning af vårsæd, se figur 1.
Figur 1 Stigende udbytter i vårbyg med stigende tildeling af P og K, placeret ved såning. Alle led er tildelt 110 kg N i forskellige gødninger. Gennemsnit af Landsforsøg 2013 og 2014.
Hvis du ikke har placeret NPK, eller får afgrøden ikke rettidigt fat i gødningen, vil vårbyg begynde at lide af mangel på næringsstoffer i større eller mindre grad.
Mikronæringsstoffer
Mange landmænd giver vårbyggen mangan en eller flere gange i løbet af vækstsæsonen. Fra buskningsstadiet og frem kan man med fordel erstatte eller supplere mangansprøjtningerne med Yara Vita Gramitrel. Herved tilføres en betydelig mængde kobber, zink og magnesium sammen med mangan, uden at der gåes på kompromis med manganmængden. For alle fire næringsstoffer gælder, at optagelsen fra jorden kan være vanskelig, selvom jordpuljen i nogle tilfælde teoretisk set er rigeligt stor. Det gør en behandling med Yara Vita Gramitrel meget oplagt, så de jordkemiske faktorers indflydelse på optageligheden overkommes via gødskning direkte til bladene.
Man kan ikke altid se mangel på næringsstoffer med det blotte øje. Ofte vil en mangel optræde skjult og have konsekvens for udbyttet, selvom der ikke er synlige symptomer. Det illustreres i figur 1, hvor man kan se, at den konstaterbare mangel først optræder et stykke nede ad udbyttekurven. Manglen har med andre ord kostet udbytte, længe før den kunne ses. Kunsten er derfor, at kunne lave en risikovurdering af sine marker og sine afgrøder, så man med rimelig sikkerhed kan dække sig ind mod mangel på de mikronæringsstoffer, der med størst sandsynlighed kommer til at mangle. Eksempelvis optræder kobbermangel hyppigt i vårbyg, og der er høstet store merudbytter for tilførsel af kobber i mange landsforsøg gennem tiden. Det kan imidlertid være svært at forudsige, hvor kobbermangel vil optræde. Således konkluderer landsforsøgene i 2019 at: ”Forsøgene viser ingen klar sammenhæng mellem kobbertal, JB, indhold af organisk materiale, reaktionstal og merudbyttet for at tilføre kobber.” Man er med andre ord nødt til at foretage en risikoafdækning. Det er med denne risikoafdækning for øje, at Yara Vita Gramitrel er sammensat og formuleret.
YaraVita Gramitrel
YaraVita GRAMITREL er bredt blandbar med gængse plantebeskyttelsesmidler, og på tankmix.com ligger en række blandetest, som giver mulighed for at kontrollere blandbarheden med enkeltmidler. Det er væsentligt, at kunne blande sin mikronæring med planteværn, så man kan udnytte de i forvejen planlagte kørsler, så man kan komme ud flere gange i sæsonen. Mikronæringsstofferne har nemlig dårlig mobilitet i planten og bør derfor tildeles af flere omgange, så de nye skud altid er forsynet. I praksis anbefaler vi, at man giver vårbyg 1-2 liter YaraVita GRAMITREL mindst 2 gange i løbet af foråret. Så er det teoretiske behov for mangan, kobber og zink dækket ind via bladene, og man er ude over problemer med manglende indhold eller optagelighed fra jorden.
Figur 1. Principskitse for skjult mangel af næringsstoffer