Kvælstofoptimum i vårbyg
Kvælstofoptimum og fastsættelse af kvælstofbehovet afhænger af forfrugt, dyrkningshistorie inklusiv tilførsel af husdyrgødning i tidligere år, udbytteniveau samt jordtype. Det økonomiske kvælstofoptimum er det punkt hvor udbyttestigningen ved at tilføre mere kvælstof, netop modsvarer omkostningen til det tilførte kvælstof.
Hvert år laves der i Landsforsøg (Seges) forsøg til bestemmelse af det økonomisk optimale kvælstofniveau, hvilket er vist i nedenstående figur, hvor N-optimum har været 125 kg N pr ha for årene 2011 - 2016.
Variation i kvælstofoptimum
Et kvælstofoptimum på 125 kg N pr. ha er et godt udgangspunkt til en gødningsplan for vårbyg. Imidlertid er variationen i optimum mellem marker ganske betydelig og kvælstofoptimum har i 30 forsøg varieret mellem 57 – 153 kg N pr. ha. Alle forsøg havde korn som forfrugt.
Således vil en gennemsnits betragtning på 125 kg N pr. ha give væsentlige afvigelser fra optimum. Dette vil føre til udbyttetab og i andre tilfælde overgødskning med risiko for lejesæd og stort udvaskningspotentiale. For maltbyg endvidere risiko for et proteinindhold, som ikke kan opfylde kravet til maltbyg.
Proteinindhold ved N-optimum
Proteinindholdet stiger ved stigende kvælstofgødskning.
Det optimale proteinindhold vil afhænge af anvendelsen for vårbyggen. I foderbyg, som bruges til opfodring, vil et højt proteinindhold kunne værdisættes og N-optimum vil stige.
I 2016 var N-optimum på 142 kg N pr. ha (3,5 kr pr procent protein). Når der ikke afregnes for proteinindhold ligger proteinprocenten ved kvælstofoptimum i gennemsnit på omkring 10 procent, hvilket er indenfor kravet på et proteinindhold for maltbyg på 9,5 – 10,5.
