Vækst og udvikling i vårbyg

Vårbyg gennemgår tre særskilte faser når den udvikler sig fra såning til høst. Disse kan beskrives som:

• Fremspiring og buskning
• Strækning
• Indlejringsfasen

Fremspiring og buskning

Etableringsfasen starter fra såningen og fortsætter til stænglen begynder at forlænges. I denne periode dannes grundlaget for sideskud og plantens primære rødder samt bladmasse. De vigtige dele som giver udbyttet (antallet af aks og kerner og planter pr. kvadratmeter) bestemmes i slutningen af denne periode. Vækstens fart vil afhænge af omgivelserne og kolde dage vil resultere i langsom vækst.

Når jord temperaturen bliver varmere vil afgrøderne hurtigere etableres (se graf).

Ved etablering af vårbyg er det vigtigt med i omegnen af ca. 275 - 300 planter pr./m2, da vårbyg har meget svært ved at kompensere for et lavt planteantal.

Strækning

Strækningsfasen starter fra det første bladfæste er synligt og indtil blomstringen. Dette er en kritisk vækstperiode da udbyttegivende blade, de dybe rødder, frugtbarheden og reserver i stængelen udvikler sig. Antallet af aks er vigtigere for vårbyg end for hvede, da hvert småaks i byg kun indeholder en fertil blomst, dette gør vårbyggen ude af stand til at kompensere for et lavt antal aks ved at danne flere kerner i modsætning til hvede. Ved vækststadie 31 vil 75 % af lyset blive indfanget.

Ved vækststadie 31 vil 75 % af lyset blive indfanget. Ved st. 59 vil bladmassen være fuldent og klar til at opfange 95% af den phytosentetisk aktive stråling (PAR). Væksten sker meget hurtig i denne periode, hvilket stiller krav til det daglige næringsstofbehov. Fasen kaldes også den store vækstperiode på engelsk ”The Grand Growth Phase” og på tysk ”Der grosse periode”.

Indlejringsfasen

Indlejringsperioden starter efter blomstringen og varer til og med kernefyldning og modning. I denne periode vil de kritiske udbyttekomponenter såsom kerner /m2 og kernernes vægt blive afgjort. Vårbyg er forskellig fra hvede, da blomstringen kan begynde lige før aksfremkomsten. Fanebladets sundhed og dets kvælstofniveau skal opretholdes da det vil bidrage med op til 70% af de kulhydrater som ender i kernen.

Antallet af kerner på hvert aks afhænger af antallet af frugtbare kerneanlæg på planten. I byg indeholder hvert småaks kun en fertil blomst. I to-raddet byg dannes småaksene tre ad gangen, men kun den midterste af de tre bærer en fertil blomst. Den rette dyrkning og især gødningsanvendelse kan have stor påvirkning på kerner pr. aks og aks pr. m2. Kerner pr. m2 og størrelsen på de enkelte kerner bestemmer lagringskapaciteten under kernefyldningen.

Bladarealet bliver mindre for hvert blad der dannes, hvor det sidste (fanebladet) udgør 4 % sammenlignet med blad 5, som udgør 16 %. Akset med stakkene er meget vigtig og udgør 11 % af det grønne areal. Opretholdelse af aksets og bladenes sundhed er altafgørende for at kernerne kan udvikles optimalt. Plantens kulhydratreserver, som ligger i stænglen, er også vigtige og fungerer som en buffer ved stresssituationer som f.eks. tørke. Op imod 50 % af udbyttet kan stamme fra disse reserver, der bygges op og når sit højeste lige efter blomstringen.

Byg vækststadier

Bygs udvikling kan beskrives ved hjælp af forskellige skalaer, som er blevet udarbejdet gennem årene. Typisk er der tre som bliver benyttet: Zadoks, Feekes og Haun med Zadoks som den mest almindelige. Derudover findes også BBCH skalaen som tager udgangspunkt i Zadoks skalaen. Herunder ses byggens udvikling beskrevet trin for trin.