Vinterbyg – Vækst og udvikling
Vinterbyg gennemgår tre særskilte faser når den udvikler sig fra såning til høst. Disse kan beskrives som:
Fremspiring og buskning
Strækning
Indlejringsfasen
Fremspiring og buskning
Etableringsfasen starter ved såning og fortsætter til stænglen begynder at forlænges. I denne periode dannes grundlaget for sideskud og plantens primære rødder samt bladmasse. Vinterbyg er en af de mest sarte over for dårlig jordstruktur, hvilket bør tages med i overvejelserne ved etablering. Derudover er vinterbyg også meget følsom over for ændringer i såtidspunktet i forhold til de andre vinterafgrøder. De vigtige dele som resulterer i udbytte (antallet af aks og kerner og planter pr. kvadratmeter) bestemmes i slutningen af denne periode. Vækstens fart vil afhænge af omgivelserne og kolde dage vil resultere i langsom vækst. Vinterbyggens krav til kuldeperioder for vernalisering er mindre end hvede og rugs.
Strækning
Strækningsfasen starter fra det første bladfæste er synligt og fortsætter indtil blomstring. Dette er en kritisk vækstperiode da udbyttegivende blade, de dybe rødder, blomsteranlæg og reserver i stængelen udvikler sig. Antallet af aks er vigtigere for vinterbyg end for f.eks. hvede, da hvert småaks i byg kun indeholder en fertil blomst, dette gør vinterbyggen ude af stand til at kompensere for et lavt antal aks ved at danne flere kerner per aks i modsætning til hvede.
Indlejringsfasen
Indlejringsfasen starter efter blomstringen og varer til og med kernefyldning og modning. Byg er forskellig fra hvede, da blomstringen kan begynde lige før aksfremkomsten. Fanebladets sundhed og dets kvælstofniveau skal opretholdes da det vil bidrage med op til 70% af de kulhydrater som ender i kernen. Antallet af kerner på hvert aks afhænger af antallet af frugtbare kerneanlæg på planten.
I byg indeholder hvert småaks kun en fertil blomst. I toradet byg dannes småaksene tre ad gangen, men kun den midterste af de tre bærer en fertil blomst. Den rette dyrkning og især gødningsanvendelse kan have stor påvirkning på kerner pr. aks og aks pr. m2. Kerner pr. m2 og størrelsen på de enkelte kerner bestemmer lagringskapaciteten under kernefyldningen.
Vinterbyggens udviklingsfaser
Udviklingen af vinterbyg kan beskrives i flere detaljer ved at benytte et antal skalaer, som er blevet defineret over årene. Der er typisk tre som bruges: Zadoks, Feekes og Haun, med Zadoks som den mest brugte. Et resumé af vinterbyggens udvikling kan ses nedenunder (tilpasset fra HGCA Wheat Growth Guide):
