Skal du købe AdBlue til din lastbil, turistbus, bus eller varevogn? Første skridt er at vælge en anerkendt leverandør, fordi AdBlue er en ureaopløsning, som skal holde en meget høj renhedsgrad og produceres i overensstemmelse med en ISO-standard.
Denne internationale standard beskytter dit køretøj imod mulig kontaminering, som kan forårsage meget bekostelige skader. Hvis du bruger en ureaopløsning af forkert eller lav kvalitet, som ikke overholder disse standarder, risikerer du dyre reparationer.
Air1, som er Yaras AdBlue-varemærke, er certificeret i overensstemmelse med ISO 22241 (ISO-22241-1, ISO-22241-2, ISO-22241-3). Produktet distribueres i hele verden via et netværk af Air1-distributører og -forhandlere, der er til stede over alt. Disse forhandlere er specialiseret i Air1 og sælger muligvis også brændstof og andre forbrugsstoffer til køretøjer. Du finder også AdBlue på servicestationer undervejs (vores gratis app til smartphones (Android og Apple) viser dig, hvor den nærmeste Air1-servicestation er beliggende). De fleste af olieselskaberne har valgt Yara som deres leverandør af AdBlue.
Prisen på AdBlue vil afhænge af den mængde, du bestiller. Generelt er literprisen på AdBlue omkring 50 % af prisen på brændstof ved tankstanderen, så produktet er langt billigere.
Prisen på AdBlue afhænger af mængden, du bestiller. Generelt er literprisen på AdBlue langt lavere end prisen på diesel ved tankstanderen.
De fleste køretøjer, der er udstyret med SCR-katalysatorer, bruger omkring 5 % mindre diesel end andre køretøjer. Denne brændstofbesparelse på din lastbil, gør AdBlue til et økonomisk valg. Driftsomkostningerne i forbindelse med din vognpark vil generelt være lavere end for vognparker med EGR-køretøjer, der ikke er udstyret med SCR.
Der er flere forskellige faktorer, der har indflydelse på prisen på AdBlue. AdBlue er en urea-opløsning af høj renhed, hvortil syntetisk urea benyttes som råstof. På grund af den nødvendige kvalitet produceres stoffet med en langt større renhed end de stoffer, der f.eks. kendes fra gødningsprodukter i landbruget. Derfor sælges det også til en helt anden pris. Derudover kræver produktionen af urea også en stor mængde energi, som primært kommer fra naturgas. Prisniveauerne på olie, naturgas og ammoniak har direkte indvirkning på urea-priserne. Når priserne på disse råstoffer stiger, vil det uundgåeligt påvirke markedspriserne på AdBlue.
Vores AdBlue-salgsteam tilbyder dig en række valgmuligheder vedr. AdBlue under vores varemærke Air1:
Hvis du behøver AdBlue til dine lastbiler, busser, turistbusser eller varevogne: Vælg Air1 fra Yara, Europas førende AdBlue-mærke.
Yara, som er en af verdens førende producenter af urea, er samtidig en af hovedaktørerne bag pionerarbejdet med AdBlue. Vi producerer på flere anlæg i Europa, herunder vores fabrik ved Sluiskil i Holland, som er verdens største AdBlue-produktionsanlæg, så du kan til enhver tid regne med en stabil AdBlue-forsyning og pålidelighed i Yaras distributionsnetværk. Air1 arbejder sammen med pålidelige distributører om at levere til dig, uanset hvor du måtte befinde dig. Yara fortsætter med at udvikle og styrke forsyningskæden, så vi fortsat kan garantere en pålidelig forsyning af AdBlue under varemærkenavnet Air1.
AdBlue produceres af "primær" eller "jomfruelig" urea, der udtages direkte fra produktionen af smeltet urea for at undgå urenheder. Det er meget forskelligt fra den urea, der benyttes til mineralgødning, idet gødningsformen ikke er nær så ren. Til Yara's AdBlue benyttes der specialbehandlet demineraliseret vand. Vi transporterer vores AdBlue i dedikerede tankkøretøjer og jernbanevogne eller via rørledninger til dedikerede terminaler. Hvert enkelt parti AdBlue, der produceres på en Yara-fabrik, analyseres altid forud for forsendelsen.
AdBlue® is a registered trademark of the Verband der Automobilindustrie e.V. (VDA).