YaraVita CANOLA BIO er nu på det danske marked og kan købes i DLA butikkerne. Der er kun en begrænset mængde til rådighed, så her i efteråret gælder først til mølle-princippet.
Vi anbefaler en tilførsel på 1-2 l YaraVita CANOLA BIO pr. hektar i efteråret, udbragt på 8-bladsstadiet, hvilket vil sige primo oktober i de fleste marker.
YaraVita CANOLA BIO er blandbar med de fleste ukrudts- skadedyrs- og svampemidler, og blandbarheden kan ses på tankmix.com.
Får vi et meget langt og mildt efterår, kan behandlingen evt. gentages efter ca. 3 uger.
Vi kalder YaraVita CANOLA BIO for markedets stærkeste blanding af mikronæring til raps og det er først og fremmest på grund af den unikke sammensætning af næringsstoffer. Der er mange mikronæringsbladninger, som markeddsføres specifikt til raps, men ingen af de konkurrende har det samme høje indhold af bor som YaraVita CANOLA BIO.
Sammenlignet med markedets øvrige rapsspecifikke mikronæringsblandinger indeholder YaraVita CANOLA BIO faktisk op til ca. 10 gange så meget bor pr. liter.
Raps er utroligt følsom for bormangel, især på sandede jorde og ved højt reaktionstal. Ofte medfører gentagne behandlinger de bedste resultater, og vi anbefaler derfor, at man starter sin behandling op i efteråret.
Da YaraVita CANOLA BIO har samme borindhold som det tidligere markedsførte YaraVita BRASSITREL PRO, kan effekterne af efterårstilførsel på borfølsomme lokaliteter forventes at være de samme. I figuren nedenfor er vist merudbytter på op til 0,4 ton/ha ved efterårstilførsel af YaraVita BRASSITREL PRO på en borfølsom lokalitet i England.
Ud over bor indeholder Yara Vita CANOLA BIO mikronæringsstofferne mangan, der blandt andet modvirker oxidativt stress og molybdæn, der spiller en central rolle i de enzymer, der omsætter kvælstof i planten. Dermed tilbyder vi en blanding, som indeholder reelle mængder af de tre mikronæringsstoffer, der virkelig betyder noget i raps.
Indholdet i YaraVita CANOLA BIO ses i tabellen nedenfor.
Tabel 1: Næringsstofindhold i YaraVita Canola Bio
YaraVita CANOLA BIO er formuleret som en ægte opløsning og tilsat sprede- og klæbemiddel. Det giver både en unik blandbarhed med øvrig kemi og en hurtig og suveræn optagelse i planterne. Blandbarheden med øvrig kemi kan man kontrollere med Yaras tankmix-app eller hjemmeside tankmix.com.
Produktet fremstår letflydende og har trods det høje næringsstofindhold ikke større partikler i sig.
Risikoen for bundfald eller dysestop er dermed på et absolut minimum, sammenlignet med øvrige mikronæringsprodukter.
Som nævnt er den første sending med YaraVita CANOLA BIO netop kommet til Danmark.
På billedet ovenfor bliver den første kasse åbnet af Jesper Minke, der er driftsleder på Ashøjgaard ved Randers. Her og flere andre steder har vi igangsat demoer, og vi glæder os til at kunne brede de positive erfaringer fra bl.a. Sverige ud på det danske marked.
Kontakt din forhandler allerede i dag, hvis du også vil revolutionere din rapsavl i 2024-25 sæsonen.